Tilrettelagte tilfældigheder
Den længe ventede Hugo er endelig kommet til biografen. Scorsese formår at fortælle et kærligt eventyr, der fungerer på både et højt og lavt niveau. Derud over er den billedlige fortælling, blandt andet hjulpet på vej af 3D, overraskende smuk.
Historien om den forældreløse Hugo, der så inderligt vil reparere den automatiske mand hans far har efterladt ham, og hvordan alle små detaljer pludselig ser ud til magisk at passe sammen virker måske en smule søgt. Men i det fine og underfundige univers der bliver skabt i løbet af filmen giver plads til de ”tilfældige” sammentræf, uden at det ødelægger troværdigheden.
Gandhi og Ali G
Filmen er spækket med gode skuespillere, og den lille Hugo (Asa Butterfield) med de store blå øjne er slet ikke til at stå for. Derudover er det umuligt ikke at sige noget godt om den gode Ben Kingsley, der spiller den hemmelighedsfulde papa Georges. Sacha Baron Cohen spiller stationsinspektøren og formår heldigvis at holde sig lidt væk fra de meget stereotype karikaturer han er blevet kendt for før i tiden. Hans karakter er både underspillet morsom, og samtidigt vækkes medfølelsen for ham som historien skrider frem.
Eventyr i 3D
Brugen af 3D fungerer eminent i Hugo. Helt fra begyndelsen af filmen bliver man revet med ind i en verden af illusioner og eventyr, hjulpet godt på vej af 3D-effekten. Det skal siges at denne anmelder ikke har set en bedre brug af 3D, heller ikke i Avatar. Det fungerer bare og man kan, som filmelsker, ikke lade være med at trække på smilebåndet når historien om den første filmfremvisning bliver fortalt. Dengang troede publikum at toget på det hvide lærred kørte direkte ind i dem. I dag sker det næsten ved hjælp af 3D, og publikum rynker ikke på næsen.
Historietime på den underholdende måde
Fortællingen om Hugo, George Méliès og hvordan filmmediet har sin oprindelse bliver fortalt på en god måde. Desuden er det tydeligt at Scorsese her får lov til at udtrykke sin kærlighed til selve filmen, og Méliès’ fantasifulde livsværk. Desværre føles filmen en smule lang, men nogen gange er det også fint at tage sig lidt god tid til at fortælle en ordentlig historie.