Skriv en kommentar
Politihunden Diggs har svært ved at adlyde ordre og kommer endnu engang i hundekennel. Samtidigt hersker den evige krig mellem hunde og katte, og katten Kitty Galore, tidligere spion for organisationen MIAV, er gået solo og vil både tvinge sine hunde-fjender i knæ og have hævn over sine tidligere katte-kammerater og dermed gøre hele verdenen til sit personlige kradsebræt! Hunde og katte må nu forene deres kræfter og for første gang i historien arbejde sammen, for at redde dem selv – og deres mennesker. Diggs bliver udvalgt til at hjælpe med at finde og bekæmpe Kitte Galore, sammen med den garvede spionhund Butch, spionkatten Catherine og den forfærdelige karikerede due, Seamus. Lærer Digs nogensinde at adlyde ordre?
Filmen vises med dansk tale og i 3D.
Du milde kødben! Nu er efterfølgende til Hund og Kat Imellem fra 2001kommet til biograferne og selvfølgelig opgraderet til 3D. Ikke at 3D ”oplevelsen” overhovedet giver noget til filmen, da den selvfølgelig, som de fleste film for tiden, ikke er filmet i 3D, men konverteret til det bagefter. Så nu kan børnefamilier betale ekstra for at se den, til trods for at det ikke giver filmen noget som helst ekstra. Det er faktisk kun den lille forfilm, hvor vi får et gensyn med Ulven og Hjulben, hvor 3D effekterne fungere efter hensigten. Men de kære børn synes nok bare at 3D gimmicken er sjov i sig selv, så er det bare synd at den ikke bliver brugt nok til glæde dem.
Hvordan ville verden se ud uden James Bond filmene? Svaret; Uplettet af film som Hund og Kat Imellem i hvert fald. James Bond referencerne bliver kærligt benyttet i næsten alle spionfilm. Enten klart og tydeligt i Austin Powers filmene eller blot benyttet som i den malplaceret snescooterjagtscene i et vinterlandskab i den nye Inception. Lige meget hvad så krydres de fleste spionfilm med noget som James Bond universet har skabt. Hund og Kat Imellem er så opbygget omkring en af de gamle Bondklassikeres skabeloner fyldt til bristepunktet med gamle filmklichéer. Og som noget nyt en reference til Ondskabens Øjne… nå nej, det er vist også en kliché.
Historien med en ”good guy turned bad guy” der vil udslette menneskeheden via en dommedagsmaskine, kan ikke betegnes som en original idé og heller ikke hvis den bliver flyttet til en hunde-katte verden. Den er smæk fyldt med vittigheder og filmklichéer, som ville have været sjove i 70’erne, men som her 40 år senere virker svært forældet. Den ene joke efter den anden falder til jorden med et sådan brag, at den øredøvende stilhed der runger ud i hele salen bagefter, bevidner om den slette tilstand de er i.
Filmen er jo for børn og er selvfølgelig dubbet til dansk, hvilket er lidt synd, da man formeegentlig mister en del af charmen, da fx den gamle James Bond helt Roger Moore ligger stemme til en af karaktererne. Men måske vil lille Lotte på 8 år elsker filmen pga. de bedårende væsner med hjertesmeltende hunde - eller katteøjne eller fordi duen flyver ind i et trafikskilt, men jeg behøver vist ikke at underminere børnepublikummet, bare fordi filmen gør.
Det eneste positive man kan sige om filmen er, at animationerne i dag er nået til punkt, at det rent faktisk ligner en talende hund eller kat, og dermed fint blander live action med animation, uden at det virker falsk. Ikke at vi ikke kan se forskel på hvornår det er hvad, men det er ikke så irriterende som det kunnet have været.
Hvis de nogensinde skulle finde på at lave endnu en film i serien, så lad os håbe at de dropper filmklichéerne og filmer den i 3D, hvis den absolut skal være i 3D. Og lad os så håbe at tredje gang er lykkens gang!
