Skriv en kommentar
Pelsjægeren Joseph (Devon Sawa), hans hustru Anne (Camille Sullivan) og deres datter Renée (Summer H. Howell ), lever et stilfærdigt liv dybt inde i den Canadiske vildmark, hvor de overlever gennem jagt og tjener penge ved at sælge pelse fra dyr Joseph fanger. Det er et hårdt liv, som Joseph elsker, men som Anne begynder at være betænkelig ved. Hun vil gerne give datteren mulighed for at vælge et almindeligt liv med skole og teenagekvaler.
Men inden de når at diskutere dilemmaet færdigt, banker en ny trussel på døren. En glubsk og farlig ulv er kommet til(bage) til området og truer nu både deres sikkerhed og spiser deres byttedyr, som de skal leve af.
Joseph er fast besluttet på, at intet skal tvinge familien til at forlade deres hjem, og sætter sig for at jage ulven. Men jagten trækker ud og de mister radiokontakt med hinanden. Tilbage i det lille hjem er Anne og Renée stadig mere nervøse for Joseph velbefindende, og for truslen fra ulven, der spøger i mørket. En aften hører de en lyd uden for hytten og i håb om at det er Joseph skynder Anne sig ud. Men i stedet finder hun en fremmed mand, der er alvorligt såret og de må nu beskytte sig med alt de lært.
Instruktør og forfatter Shawn Linden har både skrevet og instrueret Hunter Hunter, som han ligeledes har gjort med sine tidligere film The Good Lie fra 2012 og Nobody fra 2007. Begge er uhyggelige film om jagt/flugt ligesom Hunter Hunter, der har en gennemført uhygge og, på trods af plothuller hist og pist, fremstår helstøbt og fuldendt.
Filmen har en stærk åbning, der fortæller os alt vi har brug for at vide og sætter tonen for uhygge i den mørke skov, hvor hver lyd og vindpust kan være tegn på dødelig fare. Uhyggen er intens, og kameraarbejde vellykket. Vi ser de bange ansigter og deres reaktioner, men i første omgang ikke det de reagerer på, og det er uhyre effektivt. Fantasien får derved frit spil til at forestille sig det værste, og man ender hurtigt på kanten af sædet i spænding.
Vi får ingen baggrundshistorie for hvorfor familien er endt ude i skoven, og enkelte steder efterlades ubesvarede spørgsmål. Men den helstøbte uhygge og imponerende skuespil fra især Camille Sullivan som hustruen Anna, kompenserer i stilistisk flot stil for det hele.
Det er en slow-burner film, der ved første glimt ligner en almindelig thriller med vægt på stemning frem for detaljer, som spiller på klassiske temaer om hvem der jager hvem. Derfra udvikler den sig over klassik gys med Hitchcock’ske toner, for til sidst at ende i ren kakofoni af en finale, der bestemt ikke er for sarte sjæle.
Hunter Hunter er bemærkelsesværdig i sin intense uhygge og renskårne historie, der fokuserer på sine primære karakterer og temaet jagt/den jagede, uden at spilde energi på unødige detaljer. Den er både effektiv og overraskende, og afsløringen af hvad der gemmer sig ude i skoven, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på en med en eftertrykkelig påmindelse om, at det sjældent er den synlige fare, der er den største.
Trailer:
