Et nyt år er skudt i gang, og her ser vi frem til nogle af de fornøjelser man kan opleve i biograferne i 2009. Og hvad karakteriserer så det kommende filmår? Set med danske øjne, så får mange af vores egne tropper premiere på internationale produktioner. Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas toner frem i den ventede Engle og Dæmoner, vores egen Bond-Skurk Jesper Christensen kan opleves i Young Victoria, mens også biografaktuelle Ulrich Thomsen dukker op i både The International (sammen med Clive Owen og Naomi Watts) og Duplicity (sammen med Julia Roberts, Paul Giamatti og ja endnu en gang Clive Owen). Derudover bliver det også et år med endnu mere peber på tegnefilmgenren, da man fortsætter fortællingerne om Toy Story og Ice Age, i begge tilfælde med film nummer 3. Herhjemme omsættes Olsen Banden til gengæld til animation. Det bliver også året hvor Clint Eastwood bryder med sin proklamation om udelukkende at holde sig bag kameraet. Tavsheden brydes fra James Cameron når Avatar rammer lærredet. Det bliver Camerons første spillefilm siden Oscar-rydderen Titanic i 1997. Også Peter Jackson viser i 2009, hvad han har rodet med senest. Vi undgår heller ikke den sædvanlige stak remakes med Beyond A Reasonable Doubt, Easy Virtue og Fredag d. 13 som mest lysende eksempler. Og så er det også i år at læsehestene kan mæske sig via realiseringen af storsælgere som Blekingegadebanden, Stieg Larssons Mænd Der Hader Kvinder og naturligvis endnu et kapitel om den bebrillede troldmand Harry Potter.
Med andre ord, så bliver der rigeligt at se til! I det følgende udfører anmelder Jesper Poulsen en ubehagelig prikkerunde gennem de (i skrivende stund) annoncerede filmpremierer for 2009. Der bliver benhårdt skilt 50 film ud som er værd at kigge nærmere på – i hvert fald efter hans mening. Og husk: Hvor der er filmfanatikere, er der også sund uenighed. Opdelingen sker ved udvælgelse af 25 film for 1. Halvår af 2009 og ligeledes 25 film for 2. Halvår af 2009. Tilsat en stribe film, som du rådes til at holde dig langt fra… I alle henseender skal det lige nævnes at filmene ikke bliver fremført i prioriteret rækkefølge.
Januar-juni
Ohøj filmelskere i den rød/hvide andedam. Så er 2009 skudt i gang. Det varer såmænd heller ikke så længe før at der raser Oscar-feber verden over, og selvom der ikke endnu er fremsat nogen nomineringer, så forlyder det er gode gamle Clint Eastwood ikke er færdig med at påkalde sig opmærksomhed i den sammenhæng. I året der kommer, er han klar med to film. Changeling når Danmark først, og her handler det om en mors (Angelina Jolie) kamp for at få sin kidnappede søn tilbage. Den RIGTIGE søn vel at mærke! Senere kommer så Gran Torino, hvor Clinten selv hopper foran kameraet og spiller en krigsveteran fra Koreakrigen som tager opdragelsen af sin teenage-nabo i egne hænder, efter at denne har prøvet at stjæle Clintens elskede Gran Torino fra 1972. Ja, og så kan du selv gætte hvilket land nabo-knægten kommer fra! Der varsles også storfilm når Brad Pitt fødes gammel og med årene kun bliver yngre og yngre. Det sker i Benjamin Button’s Forunderlige Liv. David Fincher har før brugt Pitt i film som Seven og Fight Club, så de ligner efterhånden to som holder sammen, næsten som Burton og Depp. Med på holdet denne gang er også Tilda Swinton, Cate Blanchett og Julia Ormond.
Jeg ser specielt rigtig meget frem mod de to Che Guevara-film. Vidunderlige Benicio Del Toro spiller den altoverskyggende frihedskæmper og i den første film følger vi begivenhederne i 1956, hvor frihedshæren samles med det mål at vælte diktator Batista. Filmen har fået navnet Che: Argentineren. Det er rutinerede Steven Soderbergh der har skudt filmen, og det var som sådan ikke hans plan at knække filmen i to bidder. Men mændene med pengene synes det var bedst sådan. Film 2 får man så godt 6 uger senere, og den kaldes Che: Guerillalederen. Det er dog ikke det sidste man får at se til den gode Benicio. Sammen med Anthony Hopkins og Hugo Weaving genopliver de Lawrence Talbots skæbne om at blive forvandlet til en varulv. The Wolfman er inspireret af den klassiske Universal-film af samme navn. Genindspillet bliver også Fredag d. 13. En film som i sin tid stod en slags fadder til senere slasher-traditioner. Den fik godt nok i denne omgang et lidt yderligere mandat, men min nysgerrighed for at se den i en toptunet version anno her og nu, er alligevel for stor til at jeg kan frasige mig den. Dog plejer jeg at hellige mig originaler og skælde nymodens tam tam huden fuld, men her må jeg gøre en undtagelse. Noget siger mig at netop Jason og co. kan klare turen i møllen. Kald det bare en drengerøvs-film…
Men det er intet mod Transformers: Revenge of The Fallen. Bulder og brag og legetøj i gigantisk størrelse. Jeg kan næsten slet ikke vente. Nye robotter dukker op i det sælsomme univers, på side med dem vi allerede kender. Og det ender i endnu et mastodontisk clash mellem Autobots og Decepticons. Samme cast fra første film er retur, med unge Shia LaBoeuf i spidsen. Blev der sagt robotter? Ja tak, for så er der mere af slagsen. Terminator Salvation er titlen på mere gransken i John Connors (spillet af flagermusen Christian Bale) kamp for menneskeheden. Det kunne ligne sommerens turboladning. Lidt drengerøv har der nok også altid hvilet over western-genren. I Appaloosa sidder revolverne løst i bælterne på Viggo Mortensen, Jeremy Irons, Lance Henriksen og Ed Harris (sidstnævnte har også instrueret). Det kvindelige bekendtskab som truer mændenes interne forhold spilles af Diane Lane og Renée Zellweger, men derforuden oser tingene af magt, ære og mord. Mord begik Hitler i nazi-tiden jo også i udbredt grad. Dog skal man ikke tro at alle tyske officerer makkede ret. Bryan Singers Operation Valkyrie følger attentatforsøget på at skaffe Hitler af vejen og danne basis for en ny regering. Rollelisten tæller velkendte navne som Tom Cruise, Kenneth Branagh, Tom Wilkinson, Bill Nighy m.fl.
Med på denne liste skal også Slumdog Millionaire og Johnny Mad Dog. Førstnævnte, instrueret af Danny Boyle, en slags dokumentarisk komedie omhandlende den indiske Jamal Malik der kom i Hindi-versionen af Hvem Vil Være Millionær? Johnny Mad Dog bliver topmålet af brutalitet, tør jeg godt love. Børnesoldater spillet af ukendte og urutinerede skuespillere, kan næsten ikke andet end at give stof til eftertanke i et, efter sigende, realistisk miljø – desværre.
I den syrede ende blandt mine forhåbninger i 2009, finder vi Synecdoche New York som allerede nu kaldes Charlie Kaufmans levende teater. Kaufman står for første gang bag kameraet, mens man nok bedst kender ham som en fabelagtig og kontroversiel manuskriptforfatter. Titler som Being John Malkovich, Orkidétyven/Adaptation, Evigt Solskin I Et Pletfrit Sind taler helt for sig selv, så forvent noget af samme skuffe og måske endda mere crazy. Rollerne fordeles af Philip Seymour Hoffman, Samantha Morton, Jennifer Jason Leigh, Katherine Keener, Michelle Williams, Dianne Wiest og Emily Watson. Skørt og vittigt forventes det at blive i How To Lose Friends & Alienate People. Sort komedie med Simon Pegg, Kirsten Dunst og Jeff Bridges. Der skulle nok også være noget til smilebåndet når Anden alias Anders Matthesen kaster sig ud i Sorte Kugler. Hvad titlen hentyder til er op til dig at gruble over, inden komedien sendes på gaden. Ud over at spille hovedrollen, har Matthesen selv skrevet og instrueret filmen. Hviler den mand aldrig?
Alvor skulle der i modsætning være at hente i lidt tungere dramaer som f.eks. Doubt. Røster vil vide at der også er præmie-sandsynlighed omkring denne skildring af en nonnes mistro til en præsts tilnærmelser over for en sort studerende. Moral og autoritet bliver sat på en alvorlig prøve, forlyder det. Nonnen spilles af Meryl Streep, mens den skumle præst leveres af Philip Seymour Hoffman. Der skulle heller ikke være nogen grund til at grine af Will Smith i denne omgang. Syv Liv handler om 7 fremmede og en enkelt hemmelighed, som kan splitte deres liv ad. Rolleslisten tæller også Woody Harrelson, Rosario Dawson og Barry Pepper. Filmen er instrueret af Gabriele Muccino som også teamede med Smith i Jagten På Lykke. Normalt er hundefilm et fy-ord og normalt er hunde i film en parodi i sig selv. Mange grælle eksempler har præget tiden, og senest Beverly Hills Chihuahua. På hadelisten herunder finder man jo også Hundehotellet, så hvorfor skulle Hachiko på den måde kunne skille sig ud? Jo, først og fremmest fordi den er baseret på en virkelig hændelse, dernæst fordi Lasse Hallström er instruktør og for det sidste fordi konteksten er oprigtig og ægte og ikke er i den letbenede komedie (læs: se-vi-kan-tale-genre). Richard Gere spiller professoren som tager en herreløs hund til sig. Hunden følger ham i tykt og tyndt, undtaget når professoren er på arbejde. Så venter hunden på sin herre på banegården, trolig og loyal. En dag vender professoren ikke tilbage med toget, men hunden følger stadig sine forventningsfulde mønstre og venter dag for dag på togstationen. Med til dette indspark, hører også at der på Shibuya stationen i Japan (det er nemlig her historien stammer fra) er støbt en bronze-skulptur af Hachiko til minde om dens hengivenhed. Indrømmet, hvis læseren af dette finder sagerne lidt corny, så kan jeg sagtens forstå det. Men som fan af Lasse Hallströms produktioner, ja så skal denne naturligvis også konsumeres med øjnene. Kald det en komedie, men med alvor i kanten er ikke til at tage fejl af. I 60’erne var der ikke meget rock og pop i æteren i England. Men et skib ud for den britiske kyst, oprettede en illegal radiostation som fyldte 25 millioner menneskers ører med det bedste inden for tidens genre, hvilket regeringen ikke synes særlig godt om. Philip Seymour Hoffman får nu sin tredje film med på denne liste, mens Valkyrie kollegerne Kenneth Branagh og Bill Nighy også er med her. Ikke overraskende er titlen blevet The Boat That Rocked.
Flere film i første halvår spås til at blive talk-of-the-town. Milk forener Josh Brolin (som forsætter sin kometkarriere efter No Country For Old Men, In The Valley Of Elah, American Gangster og W.), Sean Penn, James Franco og Emile Hirsch. Det er Penn som er Milk, eller Harvey Milk som det fulde navn er. Manden der blev den første homoseksuelle valgte politiker til at hjælpe til med at lede landet. En revolution på sin samtid, lidt a la Barack Obama som nu er den første farvede præsident i USA. Gus Van Sant har drejet denne portrætoriske film om Milk. Mange venter også på genforeningen af Revolutionary Road-castet DiCaprio og Winslet fra Titanic-tiden. For mit vedkommende handler det nu mere om at se hvad en så dygtig instruktør som Sam Mendes kan få ud af et hverdagsdrama. Det kan næsten kun blive interessant. Midt i al den seriøsitet trænger jeg til et break. Og ja, et pinligt et af slagsen. Men jeg synes faktisk ikke at Nat På Museet var så slem, og derfor er jeg ikke bange for at turde tro på at man kunne komme til at finde lidt uforpligtende underholdning i Nat på Museet 2 i selskab med Ben Stiller og Owen Wilson. Her filmes der denne gang på The Smithsonian Institution, der med dets 19 museer, 9 research centre og en nationalt Zoologisk Have er verdens største museumskompleks med mere end 136 millioner museumsgenstande og mere end 20 millioner årlige besøgende. Filmen bliver optaget på locations i Vancouver, New York og Washington DC – sidstnævnte er der, hvor The Smithsonian Institution er beliggende. Det er første gang nogensinde at en stor filmproduktion har fået lov til at filme på museet. Frost/Nixon bringer dog den grå stemning tilbage, om end det kan hænde at blive højspændt alligevel. Filmen tager sit udspring i nogle skarpe interviews mellem daværende præsident Nixon og tv-personlighed David Frost. Det kan næsten kun blive svedigt, altså ikke på den ungdommelige måde. Michael Sheen og Frank Langella er Frost/Nixon, med støtte fra Sam Rockwell, Kevin Bacon og Oliver Platt. Ron Howard har været på opgaven, ganske som han også er det i filmen som her runder de første 25 af i det kommende halvår, nemlig Engle Og Dæmoner. Jeg gik godt nok lidt slukøret fra mødet med filmatiseringen af Dan Browns multi-sælgende roman Da Vinci Mysteriet, som alle åbenbart har læst. I 2009 er det nu mest for at følge de 2 førnævnte danske præstationer og samtidig håbe på lidt mere gennemført mystik end Tom Hanks’ frisure. Denne gang gælder det et gammelt broderskab, kendt som Illuminati, der er dukket op til jordens overflade igen, og de ønsker hævn over deres værste fjende - den katolske kirke
Sådan kommer listen til at se ud for første halvår af 2009, og nu spørger du sikkert: Hvad fanden blev der lige af Star Trek? Og mon ikke også at der er godt nyt til Disney-fans når Bolt slippes løs? Hvorfor er der ikke plads til danske perler som Flugten og Niels Malmros’ Kærestesorger? Tja, jeg vil nu nærmere sige at film som The Spirit, Watchmen, Boy A, Uninvited og The New Daughter var meget tættere på at have i top 25. Men som sagt tidligere. Den er ikke længere end at vi ikke alle kan være enige.
Det kan jo også være at du synes at følgende 5 film burde have været med. Lad mig sige det således. Det synes jeg ikke. Med andre ord, her er 5 film du bør holde dig fra:
Hormoner, Hængerøve og Hårde Bananer: Livet stereotypt og indgroet set fra en 15-årig piges synsvinkel. Barnligheder, hjerteveninder og hysteriske anfald. Det lugter langt væk at prætentiøst pladder.
Pink Panther 2: Den første film gik helt galt. Hvem er det så lige at 2’eren er henvendt til? Urimeligt at man skal blive ved med at vanære Peter Sellers’ eftermæle. Stakkels Steve Martin.
Hundehotellet: Komedie og feel-good med de små firbenede og med skrigeballonen Lisa Kudrow som publikumsmagnet. Jeg har kun hovedrysten til overs.
Han Er Bare Ikke Vild Med Dig: Endnu en romantisk komedie som dyrkes i hobetal. Ben Affleck og Jennifer Aniston leverer løjerne. Det ender pinligt. Tro mig!
Bride Wars: Så hører man igen bryllupsklokkerne ringe i det fjerne. Tøsefilm når det er værst. Kate Hudson og Anne Hathaway smiler i deres yndige hvide kjoler. Gad vide hvem der er sat til at kommentere?
