Aktiv dødshjælp, eller eutanasi som det kaldes i folkemunde, er et barsk emne. Ikke blot må det være hårdt for personen, der har træffet dette valg, fordi hvad må der dog gå igennem hovedet på en, der aktiv vælger at sige nej til livet, for ikke at tale om familien, der alle magtesløst står tilbage og må sige farvel til en person som de har holdt af. Det er utvivlsom hårde sager, men omhu som det kræver fra forfatternes side, er ikke at finde i ”I dine hænder.
I filmen følger vi en ung svensk sygeplejerske ved navn Maria, der lever en meget ensom tilværelse i København, men som har fået et godt øje for Niels. Desværre er Niels uhelbredelig syg, og har derfor allerede besluttet sig for at ville tage Schweiz for at tage sit eget liv. Det er udgangspunktet, hvorefter Maria vælger at tage af sted med Niels, så han kan få taget sit liv.
Ikke meget på hjertet
Det er en barsk historie, men underligt fraværende i sin eksekvering. Filmen berører meget kort de ting, som man kunne forvente, hvilket vil sige ramifikationerne for familien, Niels eget selvhad, men de bliver aldrig til meget mere end overflade behandlinger. Ganske vidst er Peter Plaugborg fantastisk som den bitre Niels, og filmskaberne får også meget ud af et åbenlyst lille budget, men så er der også truffet nogle andre mærkværdige valg undervejs.
Det mest besynderlige af alle er, at vores hovedkarakter er Maria, og ikke Niels, hvis historie det ellers er. Vi ser hendes bekymringer og oplever hendes op- og nedture, men de har sjældent noget direkte at gøre med Niels’ situation.
I Dine Hænder er en overraskende overfladisk film. Alt der i film, kunne i det hele taget, være blevet til en bedre film, hvis man havde undladt at fjernet nogle af de mærkelige narrative sidespor, og i stedet gjort det til en rendyrket dokumentar. Der bliver ikke sagt noget nyt om mennesker, der havner i sådan en situation. I stedet bliver vi blot præsenteret for pointer, som andre medier er bedre fremstille.