Skriv en kommentar
Rose er en succesfuld advokat, der har orden i tingene, desværre er hun også lidt hæmmet, når det kommer til det modsatte køn, og prinsen på den hvide hest lader vente på sig. Rose’s søster Maggie er helt omvendt, hun scorer løs, men har overhovedet ikke nogen karriere kørende. Da Maggie for gud ved hvilken gang står uden tag over hovedet, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed for en kort periode. Desværre bryder Rose alle regler og er noget af en strigle overfor sin gæstfrie søster. De to bliver uvenner. Maggie smides ud med beskeden om, at søsteren aldrig vil se hende igen. Maggie opsøger dernæst søstrenes mormor, som de ikke har set i mange år. Her finder hun sig til rette og får styr på sit liv, i mellemtiden finder Rose også sin drømmeprins, og mon ikke de to søstre finder ud af at blodets bånd er stærke, og at de må forsone sig med hinanden igen.
Filmen skriver sig ind i traditionen af tøsefilm, der fokuserer på piger/kvinder, der tumler med kærligheden, karrieren og veninderne. Filmen virker ganske godt, har visse rørende passager og er også garant for gode grin undervejs. De to søstre bruger samme skostørrelse og har opvæksten til fælles. Det virker dog alligevel troværdigt, at de to er meget forskellige, og i en af filmens nøglescener forklares dette tilmed igennem deres to forskellige opfattelser af en af deres barndoms vigtigste begivenheder. Disse opfatelser er naturligt influeret af, at Rose var ældre og kunne se begivenhederne klarere, mens den yngste, Maggie har skabt en slags fantasi om det hændte
Cameron Diaz er velcastet som den sædvanlige overfladiske good looking babe med tendens til at tage livet meget nemt, overfor hende spiller Toni Collette den egentlige hovedrolle so advokaten Rose Feller og faktisk bæres filmen ganske godt oppe i den kontrast, der er mellem disse to typer. Som mormoren ses den rutinerede Shirley Maclaine, der også leverer en meget overbevisende præstation. Prinsen på den hvide hest er skildret af Mark Feuerstein, der synes at være noget skuffende. Han mangler den magi en sådan bejler bør have og i stedet fremstår han som en lidt irriterende karakter.
Giganterne Toni og Ridley Scott har produceret og den glimrende instruktør Curtis Hanson har sørget for at lave en velfungerende romantisk komedie. Det kan undre, at Hanson, manden bag 8 mile, Wonder Boys og L. A. Cofidential kaster sig ud i at lave en romantisk komedie, men Hansons lidt vovede genreskift vidner om stort overskud og lyst til at gå nye veje.
Hansons gode personinstruktion fornægter sig heller ikke her. Specielt glad bliver man over de ganske glimrende dialoger, der både er humoristiske og nuancerede og som Hanson har formået at instruere, så de glider fint af sted.
Desværre er filmen noget for lang i forhold til, hvad historien egentlig kan bære, og det gør, at man undervejs mister interessen en smule for søstrene og deres problemer.
Filmen vil dog helt sikkert ramme plet i det rette segment, der tilmed får en film, der har lidt ekstra godt i posen.
