Skriv en kommentar
Danske Anders Walter vandt i 2014 en Oscar for sin kortfilm Helium, og her, fire år efter, kommer så hans første store prøvelse som instruktør på spillefilmen I Kill Giants. Og det er ikke bare en hvilken som helst spillefilm, men en spillefilm der er bygget over Joe Kellys kendte tegneserie af samme navn, og produceret af den store Hollywood-producer og instruktør Chris Colombus. Baren er altså sat højt, men Anders Walter viser i I Kill Giants et fuldstændigt sublimt overskud, der skyder ham op som en god kandidat til at blive den næste store danske instruktør.
En eskapistisk tankespiral.
I Kill Giants fanger én lige fra start og slipper ikke grebet i dens 109 min. lange spilletid. Anders Walter introducerer os langsomt til vores hovedperson Barbara, hendes problemfyldte familie og den lille by hun bor i. I skolen er hun den sære pige ingen gider at tale med, og hun bliver mobbet af den lokale pigebande. Barbara er ikke normal, og vi danner os hurtigt et billede af, at hun har svært ved at forholde sig til den rigtige verden. Hendes virkelighedsflugt har taget overhånd, men hvad skyldes det dog? Udover en hårdtarbejdende skolepsykolog, spillet af en anelse anonym Zoe Saldana, prøver en engelsk pige, som er flyttet til den lille amerikanske by, også at hjælpe Barbara ud af hendes eskapistiske tankespiral.
Frygtløse Madison Wolfe.
Et nyt stjerneskud har set dagens lys - Madison Wolfe er intet mindre end formidabel i rollen som Barbara. Hun har trods sine blot 15 år allerede 6 års erfaring, og det mærkes. Denne pige har stået foran et kamera før, og hun ved præcis hvad hun skal gøre. Med dette følsomme og dybe portræt af en ung pige der er ved at tabe sig selv, bærer hun frygtløst hele filmen på hendes små skuldre, og hun gør det med komfortabel sikkerhed. Imponerende. En stor ros skal også gå til de resterende skuespillere, der alle spiller upåklageligt, men det er altså Madison Wolfe, der stjæler billedet.
Men Madison Wolfes præstation ville nu ikke være noget særligt, hvis resten ikke var godt. Så forholder det sig jo så heldigt, at resten er godt. Hele filmen er nemlig indhyllet i en magisk stemning, flot båret af et magisk soundtrack. Ligesom vores hovedperson Barbara, har I Kill Giants det ene ben i virkeligheden, og det andet ben i fantasien. Den er mesterligt balanceret imellem disse to verdener, hvor vi hele tiden har fornemmelsen af at alt kan ske, selvom vi befinder os i en kedelig, grå realitet.
I Kill Giants er en vidunderlig film om en pige, der bekæmper virkelighedens traumer i skikkelse af eventyrlige kæmper. Det er en film med et budskab - et budskab, der godt kan blive cementeret lidt for hårdt i en afslutning, der måske er 10 minutter for lang. Men i bund og grund er I Kill Giants en magisk og rørende oplevelse, du ikke vil være foruden.
