Skriv en kommentar
En mand går gennem Alexandra Palace og ankommer til et flygel. Her sætter han sig og spiller en god stak sange i cirka 100 minutter. Derefter rejser han sig og forlader stedet.
Så kort kan handlingsreferatet gives af Nick Cave Alone at Alexandra Palace. Men hvad der kan forekomme stereotypt og minimalistisk har en helt særlig effekt. Her er ingen korsangere, trommer, bas, guitar eller nogen som helst andre instrumenter til at ”forstyrre” mesteren selv. Sangene er nedbarberet og fremstår i sin enkelthed med fornyet magisk kraft. Det er lige før at jeg vil påstå at Nick Cave aldrig før har leveret så stærk en vokalpræstation. Det er en voldsom inderlighed, som vælter ud af skærmen, og forfører sit publikum. Sjældent har en så simpel opsætning haft så meget energi i sig.
Værket kan betragtes som en afslutning på en trilogi med ”20.000 Days On Earth” og ”One More Time With Feeling” som sine forløbere. Og sikke en afslutning! En meget varieret sætliste fra allerførste skæring på det allerførste Bad Seeds-album ”Avalanche” fra From Her To Eternity (dog først som næstsidste af de fire ekstranumre, som også tæller ”Love Letter”, ”Watching Alice” og, inden afgang, ”Cosmic Dancer”, som er Caves bidrag til tribute-pladen Angelheaded Hipster, som hylder Marc Bolan og T.Rex’ karriere) og frem til et par skæringer fra den nyeste ved navn Ghosteen, nemlig ”Waiting For You” og ”Galleon Ship”.
Fremførelsen er yndefuld og stemningsrig, lige med undtagelse af ”Papa Won’t Leave You, Henry”, hvor Caves stemme og krop får tilført lidt mere vildskab. Udødelige klassikere som ”The Mercy Seat”, ”Into My Arms” og ”Stranger Than Kindness” vinder, om muligt, endnu mere indpas i bevidstheden. Dertil skal lægges stor anerkendelse også til den helt nye ”Euthanasia” og ”Palaces Of Montezuma” fra Caves Grinderman-projekt. Samlet set bliver det til 26 herlige og nærmest nøgne versioner af blandede bolcher fra Caves imponerende katalog, som desuden bogstavelig talt også strøs ud på gulvet under klaversædet.
Vildt at man sådan kan tabe tid og sted, for da Cave rejser sig og spadserer mod lysets udgang, ja, så synes man jo lige at man blot har nået af blinke med øjnene en enkelt gang siden han entrerede til ”Spinning Song” som spoken word overture. Et bombardement af dine sanser er overstået, og hvad der skulle have været en One Night Only-begivenhed fik senest nyt liv i de danske biografer 5/11, og i dag er der så premiere på Alone At Alexandra Palace som streamingudgave. Jeg kan nærmest ikke anbefale nok at du får sat øjne og ører i dette værk. Jeg kvitterer med 5 kæmpestore stjerner – det som i gamle dage hed 5 pil op.
Skulle du få lyst til mere Nick Cave, så er der for tiden udstillingen "Stranger Than Kindness" hos Den Sorte Diamant - Det Kongelige Bibliotek i København. Nick Cave kommer desuden til Royal Arena på Amager med The Bad Seeds og giver to koncerter til maj (hvis Corona tillader).
