Skriv en kommentar
Psykiateren Dr. Nathan Conrad (Michael Douglas) er en lykkelig mand med check på tilværelsen både professionelt og på hjemmefronten. Han er gift med den smukke Aggie (Famke Janssen), som han har sin elskede 8-årige datter Jesse (Skye McCole Bartusiak) med. Livet ændrer sig dog drastisk for den rare familiefar, da datteren bliver kidnappet af den netop løsladte røver Patrick Koster (Sean Bean). Koster er ude efter en sekscifret kode, som en af de afdøde røveres dybt psykotiske datter Elisabeth (Brittany Murphy) gemmer på. Det er nu Conrads opgave, at få gravet koden frem fra pigens syge hjerne, så han kan få sin datter tilbage i live. Sammen med sin mindre talentfulde kollega Dr. Louis Sachs (Oliver Platt) går Conrad således i gang med at løse Elisabeths mysterium. Spørgsmålet er så, om psykiateren i løbet af et par timer kan få den alvorligt mentalt syge patient til via konfrontation med sin traumatiske fortid at afsløre det hemmelige nummer, som hun i øvrigt udtrykkeligt har fået forbud mod at afsløre af sin afdøde far.
Sådan lyder udgangspunktet for den psykologiske thriller "Ikke et ord", hvis kapløb-med-tiden set-up kun til dels virker. Filmen indeholder flere gys og spændingselementer, der bl.a. består i at seeren ikke er klar over, hvad de 6 cifre betyder, eller hvad røveren overhovedet skal bruge dem til. Dernæst er datteren Jesses kidnapningshistorie ligeledes spændende, fordi sympatien helt klart er på den bortførte piges side, og man holder vejret for, at hun kommer hjem til sin mor og far igen.
Hele patient/læge scenariet mellem Elisabeth og Conrad er dog knap så vellykket. Troværdigheden er simpelthen helt i bund, for selv om begge parter spiller godt, så vinder Conrad den voldelige piges tillid usandsynligt hurtigt. Han afmystificerer hendes traumer på en enkelt dag, hvilket adskillige eksperter har forsøgt at gøre i knap 10 år. Dette er blot et af filmens mange klichéefyldte forhold. Figuren Conrad er en stereotyp i sig selv, for han er fremstillet så god, klog og fiks til at håndtere automatvåben, at det næsten ikke er til at holde ud.
Efter en rolig og i det hele taget meget lovende start skynder filmen sig pludselig af sted og udvikler sig til et hæsblæsende drama, hvis klimaks og afslutning ligeledes er en stor forudsigelig kliché. Filmens baggrundsmusik og billeder er ellers helt i top, og det samme kan man sige om udgangspunktet for handlingen. Men manuskriptet er ganske enkelt så mangelfuldt og utilgiveligt fuldt af huller, at det er svært at leve sig fuldstændig ind i handlingen og personerne.
Skurken spilles dog så fremragende ondt og modbydeligt af Sean Bean, at han (næsten) stjæler billedet fra den garvede Michael Douglas, der i øvrigt snart burde lægge sine eskapader som actionhelt på hylden! Filmen skal alligevel have tre stjerner, fordi det er godt håndværk og den byder på en del gys trods alt. "Ikke et ord" er dog en noget tam oplevelse uden de store overraskelser eller nyskabelser.
