Det må ikke være sjovt at være heavyrocker her i 2006 og skulle finde på et originalt sceneshow, nu hvor selv de mest tungnemme af slagsen må erkende at brændende kranier, helvedes ildsøjler og … tja brændende kranier ligesom er ved at være afprøvet. Tyske In Extremo har dog set skriften på vægen og er gået i stik modsat retning ved at føre et maritimt image på banen. Coveret på deres seneste udspil ”Raue Spree” er prydet af et drabeligt sørøverskib i høj sø og scenen til nærværende koncertoptagelse er da også udsmykket som dækket på et sådant. Forsangeren ligner en krydsning mellem Boy George, Adam Ant og en fastelavnssørøver og foran sig har han et kæmpemæssigt skibsrat, der endda kan sprutte fyrværkeri og det hele når det snurre rundt.
Efter lyden af bimlende skibsklokker og en svajende kameraføring der skal illuderer kraftig bølgegang, går bandet i gang med noget der lyder som en blanding af Rammstein uden tænder, middelalderlig folkemusik og tysk Bierstube. Og da tre af musikkerne iført stribede matrostrøjer begynder at danse runddans med deres sækkepiber, er min umiddelbare tanke, at der er tale om en parodi i stil med Rob Reiners hylende morsomme satire This Is Spinal Tap fra 1984.
Men det er det ikke. In Extremo er skam seriøse nok men venligheden selv. Forsangerens hyggelige snik snak imellem numrene fjerner hurtigt illusionen om at man skulle være ombord på en farlig piratskude og da bandet får publikum til at synge med på en fødselsdagssang til ære for bassisten, er det næsten så hyggeligt som det kan være. Men nu har det for mig hidtil ukendte band, også en meget dedikeret fanskare af de mest velfriserede heavyrockere jeg har set i mit liv. De kan alle teksterne og synger flittigt med, medens de glade og muntre hopper op og ned i takt til musikken. Og så kan bandet da heller ikke styre sig længere og finder ildsøjlerne frem fra effektskabet! Og lystigt er det da. Nogenlunde lige så lystigt som et gennemsnitligt melodi grandprix, ved hvilket In Extremo nemt kunne spille deres uskadelig spillemands heavy uden at det ville kræve publikum så meget som et løftet øjenbryn. Og det gør desværre at det hele bliver meget, meget kedeligt.
Heldigvis gik der ikke alt for lang tid førend jeg opdagede et vildfarent stykke Gaffe-tape på forsangerens skulder, hvilket forlængede underholdningsværdien yderligere et nummer. Og det er faktisk synd at det skal være sådan!!! For det er med stort talent at de får inkorporeret allehånde mærkværdige middelalderlige strenge og blæseinstrumenter i den traditionelle heavyrock. Det svinger fint og giver en frisk lyd der i hænder på de rette og lidt mere modige musikere, kunne have været vældig spændende!!! Så skal man give musikken en objektiv og reel chance for at komme til sin ret, kan det på det kraftigste anbefales at lukke øjnene mens man ser nærværende DVD så man ikke distraheres af det fjollede sceneshow. To trut i sækkepiben gives for den vellykkede fusion.
Med en sætliste på 24 numre med titler som Ave Maria, Küss Mich og Mein Rasend Herz er DVD’en lige 20 numre for lang, men koncerten i Berlin gengives til gengæld i 16.9 format samt Dolby Digital 5.1 eller 5.2 lyd eller PCM stero og den tekniske kvalitet er helt i top.
DVDen er venligst stillet til rådighed af
Universal Music Danmark.