Skriv en kommentar
De fleste forbinder franske feel-good film med De Urørlige (2011), der i øjeblikket er i gang med en ligegyldig genindspilning i USA. Den franske In Harmony eller En équilibre som den hedder på fransk, minder på rigtig mange måder om netop De Urørlige i både stemning og handling. Dog lider filmen af nogle langt svagere karakterer, samt et lidt for stillestående plot, og det virker som om, at der simpelthen ikke har været nok kød på selve plottet til at lade det udspille sig over en hel film.
Marc Guemont (Albert Dupontel) plejede at være en efterspurgt hestestuntmand i forbindelse med filmoptagelser. På optagelserne til en historisk film kommer Marc dog ud for en ulykke, da han bliver trådt på ryggen af en hest, og Marc ender med at være lam fra lænden og ned. Samtidig forsøger hans forsikringsselskab at snyde Marc for penge, så Marc er selvfølgelig en bitter og vred mand. Den dag Marcs forsikringsrådgiver dukker op, forventer Marc en mand, men bliver overrasket over at møde en kvinde - den tiltrækkende Florence Kernel (Cécile de France).
Så blomstrer kærligheden og forholdet imellem de to forskellige mennesker. Marc der bor på landet med sine heste og i sin kørestol i forsøget på stadig at gøre det han er bedst til; træne heste til filmstunts. Og Florence der bor med sin familie i byen, men som dog finder noget i Marc, som hun mangler derhjemme; en anerkendelse og fascination. Lige så stille skifter Florence side i Marcs kamp imod det tyranniserende og udnyttende forsikringsselskab. Mit problem som seer er dog bare, at jeg ikke rigtig tror på forholdet mellem Marc og Florence. Måske har det noget med aldersforskellen at gøre. Jeg synes Marc ser gammel ud i forhold til Florence, og jeg synes faktisk det er unødvendigt, at de skal blive romantisk involveret. Det havde været mere realistisk, hvis de “bare” var blevet gode venner. Samtidig mangler historien noget kød. Der er ingen spændende bipersoner eller små sideplots, kun udviklingen af forholdet mellem Marc og Florence, og det bliver i sidste ende lidt for kedeligt og ensformigt. Der var der trods alt mere udvikling og kød på karaktererne i De Urørlige, der virkelig rørte mig. Det gør karaktererne og plottet slet ikke i In Harmony.
Filmen får mig faktisk til at tænke på den nu afdøde skuespiller Christopher Reeve, der er bedst kendt for at have spillet Superman i 4 film i 70’erne og 80’erne og som i 1995 kom ud for en ulykke under en hesteopvisning og blev lam og måtte i kørestol, præcis ligesom Marc i In Harmony. In Harmony er dog ikke baseret på Reeve, men på bogen Sur mes quatre jambes af Bernard Sachsé og Véronique Pellerin, men de to handlinger har da påfaldende mange ligheder.
In Harmony er alt i alt en fin lille film, flot lavet og fint skuespil, men selve handlingen mangler lidt mere substans, og det samme kan siges om de to hovedkarakterer. Filmen får 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
