I Stefan Jarls seneste film følger vi et Sverige som en splittet nation. Alt ses ellers ud til at gå godt i det idylliske område. Sønnen rider på sin hest Poco omringet af smukke omgivelser, og far forsøger at holde gården i gang, imens mor handler ind. Men Sverige er ikke det idylliske paradis, som vi ellers kender til, og lige pludselig dukker tre mænd op med skydevåben.
Det er tydeligt at Stefan Jarl gerne vil fortælling en film igennem poetik. Det kan ses på de utrolige flotte billeder af den svenske natur, hvor alt bliver taget hensyn til. Alt fra den lille orm, der krydser vejen til hesten galopering igennem marken. Stadig sidder man tilbage med en mærkværdig følelse omkring fokus og mening med filmen. Der er åbenbart borgerkrig i Sverige. Noget som muligvis kan fremkomme langt ude i fremtiden, men det er dog et langt skud.
Naturlig har diverse flytningenkriser haft indflydelse på historien. Alle de skrækkelige billeder, vi ser, fra Mellemøsten, hvor alle kæmper for deres liv. Med al den kritik fortsætter i form af Sveriges godhed imod de ” fremmede”, som nogle kritikere mener, at svenskerne er fremmede i sit eget land. Dog i denne fortælling fører Sverige krig – imod dem selv, hvilket kan fremstå meget absurd. Det er simpelthen svensker, der fører krig imod signe egne folk – og ikke blot en nyere generation.
Det hele kommer til at fremstå meget absurd og forvirrende, da Stefan Jarl har efterladt fortolkningerne til publikum selv. Derfor får vi aldrig en forklaring på disse frygtelige begivenheder og hvordan det er eskaleret til dette niveau, hvor helt almindelige mennesker bliver tortureret af sine egne landsmænd med våben.
Kontrasten bliver dog overholdt, hvorpå de smukke billeder står skærende kontrast med den onde menneskelighed. Når man tænker på at Stefan Jarl har haft et meget begrænset budget, må man sige, at han dog har formået at få nogle dygtige skuespillere og skudt nogle flotte billeder. Så det skal filmen have ros for.
”Inden vinteren kommer” er et rent passionsprojekt fra den svenske instruktør Stefan Jarl. Desværre formår filmen ikke at give svar på alle de spørgsmål, der må opstå i en krigsfilm og efterlader sit publikum i fortvivl