Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Så er der godt nyt til alle sci-fi fanatikere. Med udgivelsen af den aktuelle Independence Day: Resurgence er der nu også mulighed for at få støvet den gamle klassiker fra 1996 af. Dengang troede man næsten ikke sine egne øjne, for Roland Emmerich havde virkelig fået sat gang i en stor omgang massehysteri og måbende øjne. For sin samtid var Independence Day nemlig et mesterstykke i visuel performance. Den var velafbalanceret i både spænding, humor, action og gys, og så gav den et sandt gennembrud til Will Smith, flankeret af Jeff Goldblum og Bill Pullman. Historien om den rumlige invasion, som ingen havde set komme, var fascinerende uden lige. Man var særdeles godt underholdt, og ID4 (som den blev kaldt i folkemunde) var sådan en film som alle gik i biografen og så.
Nu er der så gået 20 år siden da, og nu vender rumvæsnerne så tilbage med fornyet styrke. De har ikke i sinde at lade menneskeheden være i fred, for planeten Jorden kunne de nu godt tænke sig at få fingre i. Heldigvis er der stadig et par gode gamle kendinge i form af Goldblum og Pullmans roller, som henholdsvis analytiker og nu eks-præsident, lige som der også er blevet plads til et gensyn med den skæve Dr. Okun. Lige så banebrydende som den første film var – og 6 stjerner for det, lige så meget repeat er der gået i skidtet her 20 år efter. Historien er uengageret fortalt, humor og action er blevet en metervare, og spænding er der intet af, da man jo har set det hele før. Det er slet ikke lykkes Roland Emmerich at få sadlet om til en vedkommende fortsættelse, og det ligner beklageligvis et forsøg på at vride gryn ud af lommerne på menneskeheden. For ja, de gik da i biografen i håb om at få et nostalgisk trip kapslet ind i en ny historie, men fik i stedet en film magen til, blot med mere bulder og brag. I den grad tomme tønder…
Lige så meget man kan lovprise den første film, lige så meget er der grund til at skose den nye. Nu skal denne anmeldelse jo ikke bedømmes på hver enkelt film, for i så fald vil jeg henvise til min seperate skriftlige kindhest til 2’eren her på siden. Næh, her skal den samlede udgivelse bedømmes, og det er en simpel omgang matematik. 6 stjerner til den første og sølle 2 til efterfølgeren, ja det giver i alt 8 stjerner. De er så fordelt ud over to film, så 8:2 giver selvsagt 4. Det er de trøstesløst kedelige figurer og deres ligegyldige ageren i film 2, som bliver den helt store hæmsko for at begå en værdig opfølger. Løs snak og irrationelle løsninger, og så bare en copy/paste omgang ild og laser. Nej, det er bare ikke godt nok…
Glæd dig i stedet for til et gensyn med ”Oh no, you did not shoot that green shit after me” og alle de andre lækre one-liners fra den første film, og lad det atter gyse når hunden Boomer lige nøjagtig klarer skærene, og lad det atter risle dig koldt ned af ryggen når præsidenten laver en sand Braveheart tale på Uafhængighedsdagen. Det er filmkunst, som vor mor lavede den! Samlet set må man så også konstatere at udgivelsen består som værk via de 4 stjerner, men lad det være klart at der er klasseforskel på kapitel 1 og 2.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount.
