Skriv en kommentar
To årtier efter den første invasion, er jorden igen truet af fjendtlige rumvæsner, der vil udslette vores planet. Den tidligere amerikanske præsident Whitmore (Bill Pullman) ser det ske i mareridt, men ingen vil tro ham. Snart melder de første aliens dog deres ankomst, og piloten Jake (Liam Hemsworth) kommer på overarbejde på jordens nye forsvarsbase på månen.
På jorden forsøger David Levinson (Jeff Goldman) og psykiateren dr. Catherine Marceux (Charlotte Gainsbourg) at afkode rumvæsnernes sprog, og det hvide hus mobiliserer alle styrker til angreb. Vil jorden overleve endnu et fjendtligt angreb?
Som i Independence Day (1996) er hovedtemaet i denne efterfølger at rumvæsner truer med at invadere og udrydde jorden, og menneskehedens bedste våben i kampen mod overlegen teknologi er i viljen til overlevelse.
Men hvor den første film blev båret af personerne og stadig holder til et gensyn her 20 år senere, halter det i 2’eren, hvor der ikke er samme dybde i karaktererne.
Det er Roland Emmerich, som også stod bag den oprindelige Independence Day, der har instrueret Independence Day: Resurgence. Emmerich kan sit håndværk og har lavet vellykkede katastrofe film som bl.a. The Day After Tomorrow (2004), men det er som han mister grebet her.
Historien er kreativ og sådan set god nok. Det er en interessant vinkel at jorden har udnyttet teknologien fra de nedskudte aliens 20 år tidligere. Der er gode heltefigurer og en undertone af humor. Men alligevel er det som om der mangler noget, og det bliver en forjaget omgang af effekter og action med spøjst tempo, der ikke efterlader nogen ordentlig spændingskurve, opbygning og forløsning. Jo vist, jorden er under angreb og truet af undergang, hvilket i sig selv giver spænding, og man bliver bekymret et par gange, på den måde man bliver af at se helten i fare. Selvom man godt ved, at det er sandsynligt at han klarer sig, for hvem skal ellers rede verden? Men vi kommer aldrig rigtig tæt på nogen af karaktererne, og det kommer til at føles som et overfladisk show-off af effekter, som bestemt er mange, flotte og imponerende, men med de muligheder der i dag, så er det ikke rigtig nok. Jeg savner hele byer, der sprænger i luften i kugler af ild, som set fra afstand stiger faretruende til himmels, og jeg savner helte med mere end en dimension, for at jeg helt kan overgive mig til denne popkornsbasker.
