Skriv en kommentar
I den nye danske film Ingen kender dagen møder vi også meget forskellige mennesker, som Annette K. Olesen med et Lenin citat i starten – hvidt på stort: Tillid er godt. Kontrol er bedre - vil vise os skæbner i mange forskellige livsformer forfattet af fem forskellige forfattere – først ser vi en læge, som skal følge en afghaner, som tvangshjemsendes med blodet flydende ud af munden, og lægen siger, det ikke er farligt, da et barberblad opløses i mavesyren, og for at få lidt klicheagtigt i flyveren, er lægen også med for at give insulin til en ung diabetiker – som hun taler engelsk til Jeg har boet i Danmark i otte år. Så jeg kan godt klare mig selv og forstår alt - mens hun uden hovedbeklædning løfter op, og modtager sin indsprøjtede insulin. Vi følger en del mennesker optaget ved skove i Vestjylland – blandt andet en pige på syv år med et blåt øje og en storladen mor boende i et nedslidt udhus flygtet fra faderen – og ikke så langt derfra ses en højprofileret ægtemand Adam (spillet af Jakob Cedergren), som handler i Irma, og på et kursus har mødt en smuk sexglad sekretær med charmerende øjne og sydlandsk hår. De tror, de er helt alene i det lånte hus – men ejeren Hanne (spillet meget morsomt og kontrollerende af Lisbet Dahl) – kommer hele tiden løbende: Så har hun fundet nøgler i strædet, og hun har også været på de tos Facebook og set, at Adam da ikke er gift med Viyan (spillet af Ellaha Lack) – som hun sagde ved første møde – og midt i det mest erotiske kommer Adams kone og spørger: Hvad foregår der her?
Hvor filmen ”Short Cuts” har vidunderlige overraskende og jævn kameraføring med samme mennesker – et ulykkeligt ægtepar, som venter på en dom og en aldrende jazzsangerinde med en selvdestruktiv cellospillende datter – som forenes – virker filmen her – som om den vil det hele uden sammenhæng. Måske er det titlen fra Annette K. Olesens debutfilm fra 2002: Små Ulykker - der igen har taget over.
Annette K. Olesen er en filminstruktør med mange drømme og tanker om film. For 3-4 år siden sagde hun i et interview med en avis, at hun var parat til at lave en film om året 1972, hvor Dr. Margrethe var klædt i sort og blev kronet – et år, hvor hun ville lave en film om en spejderfamilie på sommerlejr med 2.000 telte. Hun havde også planer om at filmatisere Suzanne Brøggers roman ”Jadekatten” fra 1997 om Brøggers egen slægtsfortælling – så meget vidt beretninger på samme tid.
Det er også det, der kendetegner ”Ingen kender dagen” – med mange fortællinger på samme dag. Livets mangfoldigheder, og som Adam selv siger: Lukker du en dør på klem, siver det hele ud i sandet
