Skriv en kommentar
To unge bliver kærester, men deres veje skilles i Antwerpen, kort efter anden verdenskrig, da den unge mands far sætter sig imod forholdet, og det gør den unge Andreas Borg ikke overfor sin far.
Mange år senere, er den unge Andreas (Charles Tingwell) blevet 69 år. Hans kone er død, for ca. 30 år siden, og tanken om det uafsluttede og uafklaret forhold til den unge Claire (Julia Blake) nærer ham, så han sætter sig ned og skriver et brev. De mødes til en frokost. De gamle følelser blusser langsomt op igen, idet Claire lever et følelsesmæssigt sterilt liv med sin mand John (Terry Norris). Følelserne for hinanden for hurtigt vinger og de har begge svært ved at styre situationen, og de indleder et forhold, også med det seksuelle perspektiv i billedet. De har begge voksne børn, så situationen er meget tilspidset, idet vilde følelser i den alder nærmest er bandlyst, og uholdbare.
Claire kan ikke holde sig tilbage overfor sin mand, måske prøver hun ham også af, og først tror han at det er en vittighed, men situationens alvor går hurtigt op for ham, og jalousien og mindreværdet træder hurtigt ind. Han har også svært ved at tackle sin hustru idet selve romantikken forlængst er forduftet, og deres forhold er blevet reduceret til bare gode venner, før Andreas kom ind I billedet. John prøver at stramme sig ind, men er når det gælder følelser en træmand, der har svært ved at finde ind til Claire.
Både Claire og John er skræntende, og på trods af alt, det moralske, helbredet, deres børn, og deres eftermæle føler de sig kastet ud i hinanden, og vil genleve de tilbageholdte følelser.
En smuk og anderledes film, som er typisk for Australien, der er en typisk garant for outisder temaet, hvornår kommer filmen om the aboriginals? Men denne tager fat om tabuet, at kunne elske og bryde ud af et trist og intetsigende forhold, at tage fat om livet, selv når der ikke er så meget af det tilbage. Den har en typisk friskhed over sig, med mange seværdige scener. Det er værd at bemærke Julia Blake som Claire, der gennemlever sin smerte og glæde på forløsende vis, dog virker Terry Norris ikke ligeså skarpt, i alle spillets facetter. Terry Norris som den forurettede ægtemand er også perfekt i rollen. Filmen peger ikke mod det store, men er en lille film om forbudt kærlighed, og det tabu der ligger omkring. Det er dog herligt at se ældre mennesker i sådanne ømme omfavnelser. Så hvis vintermørket bliver for koldt, venter der måske en forløsning her.
