Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Endnu en skæv eksistens er født via Coen-brødrenes krøllede hjerner. Mød Llewyn (Oscar Isaac – Drive, Robin Hood) og hans guitar og hans kat. Nå nej, det er jo ikke Llewyns kat, men alligevel... Vi befinder os i New York i 1961, hvor Llewyn optræder med folkeviser på en lokal bar. Han jagter det store gennembrud, men det er mere almindeligt svært da konkurrencen er benhård. Samtidig er Llewyn temmelig fattig, og tilbringer nætterne på sofaen hos folk som gider at have ham logerende. Hans manager er temmelig uduelig, og langsomt må Llewyn sande at hans projekt virker håbløst.
Men som i så mange andre af Coen-brødrenes underfundige film, så støder vores hovedperson ind i en række tilfældige og mærkværdige personer, som derfra driver handlingen videre. Det samme gælder for Llewyn, hvor blandt andre det kiksede par Roland Turner (John Goodman – Argo, The Big Lebowski, Monumenternes Mænd) og Johnny Five (Garrett Hedlund – Tron: Legacy, Eragon) som samler Llewyn op, da han forsøger at komme til Chicago via tommelfingeren. Llewyn står foran en rejse, som bliver både sjov og melankolsk på samme tid.
Krøltoppen er elskelig fra første færd, for manden kan vitterligt synge. Han kan også være distræt, pinlig, aggressiv, doven eller fyldt med galgenhumor. Llewyn ”findes” i virkeligheden, og han er så langt fra et opstyltet og klistret Hollywood-produkt som man kan komme. Det er ganske befriende at overvære Inside Llewyn Davis, for hjertet er bare på rette sted i alle henseender. Den er et øjebliksbillede på én mands kamp for at klare sig i en speciel branche, og ingen kan vel rigtig sige om det lykkes for Llewyn eller ej. Men den kærlighed og originalitet som Joel og Ethan Coen har lagt i fortællingen om en helt almindelig mand er prisværdig, og man hygger sig gennem hele filmen.
Specielt lyser parret Jim (Justin Timberlake - In Time) og Jean (Carey Mulligan - An Education) op, som Llewyns venner og konkurrenter på samme tid. Det giver en del forviklinger, ikke mindst da det viser sig at Llewyn har gjort Jean gravid, og hun giver ham en af filmhistoriens allerstørste overhalinger, som han et eller andet sted bare tager imod. Her er ægte humor af bedste skuffe.
Men filmen har som nævnt også en melankolsk side, for det er ikke givet at Llewyn skal lykkes. Det er meget op ad bakke for folkevisesangeren, og det er dybest set hans mange prøvelser som bærer filmen. Man tager Llewyn til sig med alle hans fejl og mangler, og han bliver i dit system i lang tid. Coen-brødrene har, kort fortalt, gjort det igen... Tak!
Filmen var i øvrigt nomineret til 2 Oscars blandt de mere tekniske priser, samt en Golden Globe for bedste komedie/musical, dog uden at vinde. Til gengæld blev det til en Grand Prix-pris ved Cannes-festivallen.
Bonus materialet tager dig bagom tilblivelsen af Inside Llewyn Davis.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
