Selv om Dogme 95 blev indviet og underskrevet af de fire brødre Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Søren Kragh Jacobsen og Kristian Levring, er det altså kun 4 år siden af Vinterbergs Festen lagde grunden til det, der skulle vise sig at blive den største kunstnerisk succes inden for dansk film siden de glade år i Nordisk Film før første verdenskrig. Nu er den niende dogmefilm i biograferne og den tiende er på vej. Spørgsmålet er selvfølgelig om denne dogmebølge kan fortsætte sin voldsomme fremdrift, og om Dogme 95 i det hele taget er brugbart mere. Det var med disse tanker i sindet, at jeg en ganske ordinær fredag sidste i august begav mig ind i Bio-City Odense for at se det nyeste skud på stammen, Susanne Biers Elsker dig for evigt. Efterfølgende var der rig lejlighed til at spørge et par af de implicerede om netop dogmekonceptet. Susanne Bier og Vibeke Windeløv var ikke svære at få hold på, værre var det med Mads Mikkelsen, der på trods af det ringe fremmøde var omsværmet som et stykke sukker.
Susanne Bier debuterede i 1991 med den svensk producerede Freud flytter hjemmefra, som faktisk var en rimelig seersucces. Derpå kom der et par magre år med et par selvsagt magre film. Først var den komiske Det bli’r i familien og derpå thrilleren Sekten. Susanne Biers absolutte gennembrud herhjemme kom først i 1999 med den rekordsælgende Den eneste ene, der endda var den første rendyrkede danske romantiske komedie. Året efter kom den svenske grand-prix-komedie Hånden på hjertet, der for alvor slog Susanne Biers navn fast blandt publikum. Derfor virker det måske også overraskende at Susanne Bier med sin nye film ikke blot skifter form, men også genre:
“Det værste, der kan ske som kunster, er at man stagnerer”, siger hun med henvisning til hende selv og de romantiske komedier. “Det gælder om at søge nye grænser, og får mig var Dogme en god måde at komme videre på”. Men Susanne Bier har ikke noget romantisk forhold til Dogme 95. “Det er et sæt spilleregler man følger, ligesom når man laver en romantisk komedier. Der er spillereglerne bare anderledes - mand møder kvinder tilfældigt og de bliver forelsket”. På det lidt flabede spørgsmål om dogmekonceptet blot er en form for mærkat, der skal sælge et produkt til masserne, svarer Bier prompte: “Jeg har jo blot ønsket at lave en film, den [Elsker dig for evigt] var ikke blevet til uden dogmekonceptet, men det er mere en film end det er en dogmefilm”. Derfor kunne Susanne Bier alligevel godt frygte, at pressen og publikum støder filmen fra sig, som én i en utallig række af dogmefilm, snarere end at tage den til sig, som en ny i rækken af i overvejende grad gode Bier-film.
Svaret på dogmets mysterier skulle måske findes andetsteds, hvorfor jeg luskede over til Vibeke Windeløv, der som producent af mange dogmefilm måske kunne gøre mig klogere. Hun giver Susanne Bier ret. “Det der er sket efter Dogme 95 er, at dogmefilmene bliver mindre dogmede på trods af reglerne, men at alle andre film synes at hente lidt inspiration i dogmereglerne”. Hun påpeger også at mange af de udenlandske instruktører, der har skrevet under på Dogme 95 faktisk ikke har haft held med formen, fordi de ikke har været særligt rutinerede udi filmkunsten. De danske dogmefilms succes, mener hun, skyldes, at de er lavet, på nær få undtagelser, af rimeligt rutinerede folk i branchen. For producenten er den kunstneriske succes ikke altid så vigtig som den kommercielle succes, hvorfor det er vigtigt at sælge varen. “Filmen blev vist to gange i Cannes [uden for konkurrencen] med stor succes, og allerede der solgte vi den til resten af de nordiske lande, Frankrig, England og Spanien, og allerede i næste måned er den med på festivalerne i San Sebastian og Toronto”. “Vi sidder jo altid i vandskorpen på Zentropa, så det er naturligvis vigtigt for os at sælge filmene til udlandet”. Og det skulle der i øvrigt ikke være problemer med.
En fotograf har kastet sig over Mads Mikkelsen - og på vej over efter sin cola, spørger jeg pænt, om han har to minutter. Jo da. Samtidigt kommer Zentropas pressedame løbende med ordrer om at stoppe samtalen, der jo knapt er gået i gang. Til al held har Mads Mikkelsen lige tændt en Queen´s, og man forstyrrer jo ikke en mand med en nytændt cigaret. Mads Mikkelsen er vel om nogen det største og mest populære navn i dansk film i dag, så det er selvfølgelig med en vis rysten på hænderne og dirren i stemmen, at jeg konstaterer, at hans store succes sikkert skyldes Taxa. Nå nej...det var jo den der strisserserie. “Rejseholdet” svarer Mads Mikkelsen behjælpeligt halvvejs færdig med sin Queen’s. Som debutant i dogmegenren kunne det være interessant at høre lidt om forskellen mellem TV-serier, konventionel film og dogmefilmene. “TV-serierne er en anden snak, og de laves i et helt andet tempo. Du ved aldrig hvem din karakter er i afnsit 40. Jeg har jo lavet været med i Pusher og Bleeder, der på mange måder er i familie med dogmefilmene, og i det hele taget har jeg haft en rimelig stor frihed til selv at skabe min karakter”. Han er ikke bange for at blive fastlåst i en slags He-man idolrolle, selv om han i den nye film åbner nye og mere sensitive sider af talentet. “Det er da rigtigt, at jeg i Rejseholdet spillede ham dér [Allan Fischer], men i En kort en lang var jeg jo bøsse”. Jo men det gjorde ham vel ikke mindre populær, især blandt pigerne. “I Elsker dig for evigt spiller jeg jo en rimeligt højuddannet mand, der tidligt har stiftet familie og er den perfekte familiefar, indtil jeg pludseligt bliver sindssygt forelsket i Cecilie [Sonja Richter] og bliver snotforvirret over det”. Med det mener Mads Mikkelsen sikkert, at han ikke er en specielt tjekket mand, som vi kender ham tidligere. Og måske er det en tilbagevenden til den Mads Mikkelsen vi kendte fra især Bleeder. Her skal det tilføjes, at Mikkelsen forlængst er færdig med cigaretten, men at samtalen vel er så interessant, at den fortsætter uanset andres ordrer.
Succesen ser ikke ud til at stige Mads Mikkelsen til hovedet. Hvad med priserne? “Filmpriser er jo bare noget anmelderne giver, for at deres smag ser ud til at være den rigtige. Bliver man ikke nomineret er fuldstændig ligegyldigt - og hvis man vinder er det jo meget fedt”, griner Mikkelsen. Og hvad med udlandet: “Hvis lige præcis Martin Scorsese ringede, ville jeg ikke tøve to sekunder, men hvorfor tage til udlandet, når der bliver lavet gode film herhjemme”. Mads Mikkelsen har jo arbejdet sammen med en masse instruktører, hvor mange af dem har brugt ham i deres debutfilm, men Mads Mikkelsen synes som regel at også det giver mere frihed til skuespillet. Han kunne dog godt tænke sig, at arbejde sammen med Thomas Vinterberg, idet han håber på, at der kommer flere roller til ham i filmen. Og med Susanne Biers instruktion af Mikkelsens talent i Elsker dig for evigt er der ikke grund til at tro andet.
Hvad angår mine tanker om Dogme 95 som en byrde, der hænger over alt og alle i dansk film, svarer alle tre, at dogmekonceptet ikke er en byrde, men tværtimod et befriende redskab – der giver...ja...frihed. Elsker dig for evigt kan ses i biograferne fra fredag d. 6 september, og mit gæt er, at plakaten bliver hængende i et godt stykke tid.
