Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Into the Woods

27. august 2015 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Into the Woods billede

Musikalsk multiplot eventyr.

Disney-film har altid været kendte og anderkendte for deres musik og sange. Det ligger i generne på enhver respektabel Disney-film at indeholde en god portion sange, der både er fantastisk velskrevne og nemme at synge med på. Derfor virker det måske også som en brandgod idé at live-filmatisere Broadway-musicalen Into the Woods, der på papiret har alt, hvad en Disney-succes behøver. Desværre er musicals på film sjældent en særlig spændende kombination, og Into the Woods ender desværre også med at være en film med alt for mange sange, man ikke kender, i et plot man til gengæld har set en million gange før.

Bageren (James Corden) og hans kone (Emily Blunt) er barnløse og kan ikke få børn. Det vil den onde heks (Meryl Streep) dog forfærdelig gerne hjælpe dem med, hvis bare de vil skaffe fire relikvier til hende for at hun kan genvinde sin ungdom. Bager-parret drager derfor ind i skoven for at finde en ko så hvid som mælk, et slag så rødt blod, en sko så gylden som guld og hår så gult som majs. Heldigt for dem er fortællingen bundet sammen af en stor mængde eventyr på kryds og tværs af hinanden, og derfor bliver både Hans og Bønnestagen, Rødhætte, Rapunzel og Askepot blandet ind i jagten på de fire relikvier. Gad vide om nogen af dem lever lykkeligt til deres dages ende?

Til at instruere Into the Woods har Disney henvendt sig til instruktøren Rob Marshall, der tidligere har haft erfaring med opsætninger af musicals i filmregi. Film som Chicago (2002) og Nine (2009) er bl.a. på hans CV sammen med Pirates of the Caribbean: On Stanger Tides (2011), så eventyr-delen burde også være på plads. Desuden er filmen spækket med skuespillere, der tidligere har haft stor succes indenfor musicalfilm fx Meryl Streep i Mamma Mia! (2008) eller Anna Kendrick i Pitch Perfect (2012). Ellers gør Into the Woods sig mest bemærket ved at have et enormt stort og velkendt cast til at spille samtlige eventyrkarakterer, ikke mindst Johnny Depp som endnu en gang er blevet type-castet til at spille en excentrisk udgave af ulven fra Rødhætte; hvor er det forudsigeligt.

Forudsigeligheden bliver også Into the Woods største hæmsko eftersom alle eventyrerne er set og filmatiseret tusind gange før, både af Disney selv og af andre studier. Vi ved jo godt, hvordan det hele ender, selvom der er forsøgt at kradse lidt i de mest gængse eventyrformler, så ender det bare en smule kedeligt. Det samme kan man sige om de fleste af karaktererne, der som de fleste eventyrkarakterer, er flade stereotyper. Den onde er ond, den gode er god og de fleste mangler kant og dybde. Bedst er James Corden som den barnløse bager, der også er fortæller på hele historien. Her er i de mindste noget baggrundshistorie om father-issues og svigt. Den største negative overraskelse er dog Meryl Streeps Oscar-nominering for bedste kvindelig birolle. En heks der synger, så der skulle åbenbart ikke mere til. Ud af Streeps 19(!!) nomineringer virker dette som den absolut billigste.

Into the Woods har sit håndværksmæssige aspekt i orden, men fejler stort i plottet, der er for genkendeligt og forudsigeligt, samt at filmen til tider virker som en to timer lang sang. Selvom Disney er i gang med at live-filmatisere mange af deres klassikere, så bør Into the Woods måske blive på musical-scenen frem for filmlærredet. Musicals har nu altid været bedst som live-optrædener.

Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Into the Woods indeholder følgende ekstramateriale:
• Streep Sings Sondheim – ”She’ll Be Back”
• There’s Something About the Woods
• The Cast as Good as Gold
• Deeper Into the Woods
• Audio Commentary by Director Rob Marshall and Producer John DeLuca
• Music & Lyrics
• Play Film with Lyrics On-Screen

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney

Titel: Into the Woods
Original Titel: Into the Woods
Premieredato: 27. august 2015
Instruktør: Rob Marshall
Skuespillere: Anna Kendrick, Daniel Huttlestone, James Corden, Emily Blunt, Lilla Crawford, Meryl Streep, Johnny Depp, Chris Pine
Spilletid: 125 min.
Selskab: Walt Disney Pictures, Walt Disney Studios Home Entertainment, 2015
Genre: Adventure , Fantasi , Musical






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...