Når ægteskabet knaser, er der to ting at gøre: Få det til at virke igen, eller forsøge at komme ud af det med så stor en del af den økonomiske kage som muligt! Vælger man sidste løsning er Miles Massey (George Clooney, Confessions of a Dangerous Mind, Ocean's Eleven, O Brother, where art thou?) nok en af Amerikas bedste advokater at have i baghånden. Han vinder ikke bare sagerne – han knuser modparten og alt hvad de ejer. Han er en kold og kynisk maskine, og det han gør, gør han godt.
Når tillid opnås med privatdetektiver, og kærligheden ikke når længere end hvad der står i ægteskabskontrakten er der ikke meget ægte forelskelse og kærlighed over ægteskaber. Hvem der så har ret eller ej i en ægteskabskrise er for Massey ligegyldigt. Det handler om at finde en eller anden slibrig detalje der kan vælte udfaldet, og på den måde lykkedes det Massey flere gange at få tildelt hele den ægteskabelige formue til den part der egentlig har begået utroskab og lignende. Men Massey anerkender dog professionelle når han ser dem, og her kommer Marylin Rexroth (Catherine Zeta-Jones, Lokkeduen, Chicago, America’s sweethearts) ind i billedet.
Marylin er en ”storvildtjæger” på den måde, at hun gang på gang gifter sig med rige mænd, for at droppe dem igen og grapse deres formue til sig. Pyt med om mændene lider store følelsesmæssige tab (for ikke at snakke om økonomiske tab), bare hun kan få noget luksus vredet fra dem. Hun er nemlig ikke interesseret i forhold, men snarere frihed. Det er det alle pengene skal bruges til.
Skæbnen vil, at Marylin og Miles konfronteres med hinanden gennem endnu en af Marylins blakkede ægteskabsbrud (hun fanger sin mand midt i utroskab og får det på video), og fra da af starter deres noget usædvanlige romance. Det hele vikles ind i retssager, middage og flirt i lange baner på en sær magtkamps-agtig facon.
Intolerable Cruelty er egentlig et otte år gammelt manuskript som var tiltænkt en helt anden producer, men efter nogen tid kom det tilbage til brødrene Coen (der oprindeligt havde skrevet det) med George Clooneys tilsagn, og så gik de i gang. Men som de også selv siger, er kampen mellem kønnene jo et tidløst emne, og jura er jo jura, så iscenesættelsen holder stadig. Coen brødrene har tidligere arbejdet med Clooney i ”O Brother, where art thou?” og de synes at komme godt ud af det med hinanden. Resultatet er i hvert fald et glimrende spind af humor og romantik, og et mystisk twist af… uhygge?! tror jeg engang imellem.
I rollen som Miles Massey er Clooney virkelig stærk. Hans tillidsvækkende, rare reklamestemme og hans pokerfjæs passer fint til Masseys karakter. Han har i øvrigt en stor trang til at pleje sine tænder gennem filmen, hvilket på en eller anden måde er med til at afsløre hans ellers godt gemte person, som faktisk er sårbar som alle andres. Catherine Zeta-Jones er som altid vidunderlig smuk og forførende at skue, og personligt synes jeg også hun er en fremragende skuespiller. Det viser hun også i Intolerable Cruelty, selvom hendes skuespil langt overblændes af hendes skønhed. I rollen som den stakkels husbond der kommer hjem og finder sin kone i ”akten” med en tilfældig pool-renser finder man Geoffrey Rush, der sidst blev set i ”Pirates of the Caribean”. Han er egentlig med i hele filmen, selvom hans rolle er noget lagt i baggrunden. Ikke desto mindre er han vældig humoristisk og er som deltager i den indledende scene med til at invitere smilet frem på tilskuerens læber. Han vender tilbage senere, men hvordan vil jeg ikke afsløre…
Summerer man plot, jokes, romance, musik (komponeret af Carter Burwell), skuespillerpræstationer og filmeffekter må man nå det resultat, at Intolerable Cruelty er en ret god film i sin genre. Jeg får måske slag for at kalde den en pigefilm, og jeg får sikkert endnu flere for at sige, at jeg faktisk rigtig godt kan lide den Jeg giver derfor 4 stjerner for filmen, og vil lige komme med et par gode råd: Piger – lad nu være med at få gode ideer fra filmen, og drenge – hvis i kan se gennem fingre med faktisk et minimum af flødekæresteri er det faktisk en rigtig god film.