Skriv en kommentar
Sommervarmen kan være trykkende i disse dage og gøre én sløv og ugidelig. Så kunne en potentiel løsning være at rulle gardinerne ned, mikse en kold drink og sætte en film på DVD´en. Undertegnedes råd skal så være, at man ikke skal sætte ”Intoxicating” på. For det vil blot øge sløvheden og sandsynligheden for at øjnene klapper helt i er bestemt tilstede.
Eric Roberts og danske Camilla Overbye Roos pryder coveret på filmen som primære trækplastre – guderne må vide, hvordan Eric Roberts er blevet overtalt til at tage del i en b-film af denne standard. Det danske islæt gør det såmænd hæderligt, men det er ikke noget argument for at erhverve sig filmen.
Hovedpersonen er dog John Savage, som spiller den unge fremadstormende kirurg, Dorian Shanley.
Dorian har den lidt dårlige vane, at han gerne snupper lidt varer fra medicinskabet på hospitalet (det er tilsyneladende uudtømmeligt og ingen opdager svindet..) og bytter det til kokain og andet sjov hos sin pusher/ven Teddy (Eric Roberts). Således godt oppe at køre, turnerer Dorian rundt i nattelivet og gør den som damernes ven, alt i mens han lige får lappet et par hjerter sammen i dagtimerne. Dorian har en lidt mere fast veninde, men den dag hendes veninde dukker op (Camilla Overbye Roos), kaster han sin kærlighed på hende. Sideløbende med job, svirreture og kvindebekendtskaber har Dorian også en far, som lider af en sjælden sygdom forårsaget af bokseskader.
Da faren dør, mister Dorian den sidste kontrol over stofmisbrug og kombineret med mangel på søvn og mad, så er det kun op ad bakke for resten af pengene.
Og op ad bakke er meget symptomatisk for filmen. Tempoet er dræbende langsommeligt, figurerne er uinteressante (og i værste fald usympatiske, det gælder et langt stykke af vejen for Dorian) og så hænger den simpelthen bare rigtigt dårligt sammen. Sidehistorien med den syge far er malplaceret og er velsagtens opfundet for at give en gangbar undskyldning for, at Dorians misbrug kammer over. Faren lider af hukommelsestab og er som gammel bokser ikke bleg for at give sine besøgende en på kajen – ikke desto mindre passes han i hjemmet af en pensionistlignende plejer. I rækken af yderligere lidet sandsynlige ting kan nævnes Dorians medicinskab på hospitalet, som dagligt tømmes for de ”bedste” medikamenter, uden der bliver gjort noget ved det – og da Dorian endelig fyres fra hospitalet (her gives der ikke rigtigt nogen grund) har lederen faktisk skaffet ham en stilling ved et kommunehospitals skadestue (det er hårdere straf). Stakkels dem, der lander på den skadestue……..
Det værste er dog stadig tempoet. Der dvæles ved hver enkelt detalje, så det at der tændes en cigaret kan blive en hel marathon-forestilling, uden der er nogen grund til det. Og så mister man altså tålmodigheden med filmen, der bliver en trækken-tiden-ud. Nogen større morale er der ikke at hente, Dorian bliver et bedre menneske, men hans vej til renselse er en ren vittighed og ordet urealistisk popper igen op. Det mest sigende, der falder mig ind i en kortfattet beskrivelse af denne film er: B-Film
Så måske var det alligevel bedre at rulle gardinerne op igen, smutte ud i solen og gemme filmene til det dårlige vejr kommer – for det kommer vel – og så lige i parentes bemærket glemme alt om ”Intoxicating”.
Der er intet ekstramateriale på denne DVD.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
