Skriv en kommentar
Skiven starter med Jim Croce, fra amerikansk toppen, den lette countrysødme fæstner sig ”I Got A Name”.
Så er der anderledes saft og kraft i de stor omsuste sejl, Bachman-Turner Overdrive ”Let It Ride”, hvor der er spor fra blandt andet Led Zeppelin, men mod mere popsøgende elementer.
Rare Earth´s ” I Just Want To Celebrate”, er et typisk 70´er nummer, på linie med Black Exploitation genren, stor på bongotrommerne og en funky guitar der styler det godt op.
”Free Ride” er et optempo nummer, med fede guitar riffs, med en lys Steve Miller præget røst, får Edgar Winter afleveret sin budskab, men en noget tungt tema mister den pusten til sidst!
Umiskendelig Rod Stewart, i sit vår, inden stemmen fik , Rolling Stones påvirket i ”Mandolin Wind”, der også vinker mod country genren.
En lille kedelig sjæler med Dobie Gray ”Drift Away”, der kører efter genkendelig skabelon.
Så er der anderledes bid over ”Funk No. 49” med The James Gang, som også har lånt hist og her, men energisk instrumentering for løftet det hele.
Lee Michaels´ ”Do You Know What I Mean” vækker mindelserne til Bruce Springsteens ”Glory Days”, men er en tam opkomling.
Herlige tungt støv rejser sig Canned Heat fyrer op på et gammelt cover nummer ”Let´s Work Together”. God producering, med garage lyden intakt.
”Fooled Around And Fell In Love” er en af de bedre pop stykker, og som lydspor til filmen, begår den sig givet ganske godt.
Popgruppen Ace´s ”How Long” er pladens bedste skæring, og en gammel kending.
Country folk gruppe Grand Funk Railroad, er på ”Feelin Alright” med noget der minder om legetøjstrommer, og en rummelig vokal, og foden på guitarpedalen.
En gammel herre ved navn Ted Nugent, der med sin, afslutter cd´en med hylende guitarer, på ”Stranglehold”, interessante passager akompagneret med en noget stillestående trommetakt.
Skidt og kanel præger dette soundtrack, hvor der er for få perler imellem.
CDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.
