Man kunne godt fristes til at tro, at Island of the dead er en zombiefilm, men ak – dette er ikke tilfældet. Filmen forgår på den lille ø Hart Island, der ligger lidt uden for New York. Hart Island er siden 1869 blevet brugt som en enorm kirkegård, for alle New Yorks fattige.
Hart Island er forståeligt nok ubeboet, men det vil finansmanden Rupert King (Malcolm McDowell) lave om på. Han vil bygge en ny bydel, kaldet Hope City, der kan huse de hjemløse, og give dem en ny chance i samfundet. Samtidig med at King tager ud til øen for at indvie byggeprojektet, tager den unge politikvinde Melissa O’Keefe (Talisa Soto) også ud til øen, dog i et helt andet ærinde. I forbindelse med en mordsag, skal hun ud til Hart Island for at identificere et lig. Under færgeturen ud til øen møder hun en gruppe straffefanger (Bruce Ramsay, Kent McQuaid og Mos Def), der arbejder som gravere ude på øen.
Hvad hverken King, O’Keefe eller de tre fanger ved, er at de snart er fanget på Hart Island, hvor en kæmpe sværm af dræberfluer truer med at dræbe dem en efter en. Disse fluer er ikke den almindelige husflue, som man kender hjemme fra stuen. I stedet er der her er tale om nogle rigtig lede sataner, der overfører en virus der øjeblikkeligt får mennesker til at gå i forrådnelse.
Sammen skal den lille gruppe mennesker nu forsøge at komme væk fra øen, uden at blive dræbt af de væmmelige fluer – uha uha!
Island of the dead er en vaskeægte B-film af bedste (værste) skuffe. Historien er simpelthen så langt ude, at man på trods af en ualmindelig langsom start, faktisk ender med at blive en smule underholdt. Den britiske skuespiller Malcolm McDowell er faktisk overraskende god som Rupert King, og Talisa Soto levere også en udmærket præstation som O’Keefe. Rapperen Mos Def har en lille rolle som straffefangen Robbie J. og taget i betragtning af, at det var hans første rigtig filmrolle, gør han det faktisk godt. Mos Def har siden Island of the deads færdiggørelse i 2000, vist sig som habil skuespiller blandt andet i rollen som den vanvittige Ford Prefect i Garth Jennings The Hitchhiker's Guide to the Galaxy fra 2005.
Selvom der er nogle enkelte gode skuespilpræstationer, redder det ikke filmen fra at falde til jorden. Der er simpelthen ikke kød nok på historien, til at den kan bære en halvanden times lang spillefilm. Filmen er alt for langsom om at komme i gang, og når klimakset endelig kommer, virker det kedeligt og tamt.
Hvis man virkelig keder sig en søndag aften, og alle de gode film hos ens lokale DVD-pusher er udsolgt, vil jeg anbefale Island of the dead, men kun i yderste nødstilfælde.
Ekstramaterialet er desværre ligeså skuffende som filmen. Et trailershow med kommende film, og biograftraileren til Island of the dead, var hvad det kunne blive til – ÆV!
Nul stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.