Løsningsmanden Reacher
En snigskytte sætter sig godt til rette i en forladt bygning og med sigtekornet søger han i sin eget tempo rundt på tilsyneladende tilfældige mennesker i parken på anden side af floden. Seks skud lyder og fem personer drætter livløse om. I en montagesekvens følger vi lydløst FBI’s efterfølgende efterforskning og inden længe stormer de den nu hovedmistænkte James Barrs hjem og finder entydige beviser på ham som den skyldige massemorder. Han står til dødsstraf eller livslangt fængsel, men vælger i stedet at skrive ordene: ”Get Jack Reacher”.
Jack Reacher (Tom Cruise) er tidligere veldekoreret militærmand, som er gået under jorden. Man kan ikke finde Jack Reacher - Jack Reacher finder dig! Hverken Reacher eller FBI ved hvorfor Barr, som nu er blevet slået til plukfisk og er i koma, har kaldt efter ham. Statsadvokatens datter Helen Roden (Rosamund Pike) fører Barrs sag og beslutter sig til at hyre Reacher til at hjælpe med efterforskningen og Reacher finder hurtigt ugler i mosen, der bringer tvivl om Barrs skyldighed.
Spøgelseshelten
Jack Reacher bygger på Lee Childs fiktive romanserie om den tidligere Major i det amerikanske militærpoliti, der efter sin endte militærtjeneste lever et omstrejfende liv uden at noget tilholdssted, bankkonto eller identitetskort. Jack Reacher dukker derfor op forskellige steder i landet og bliver selvfølgelig altid impliceret i problemer af forskellige arter.
Jack Reacher er en blanding af den Bogartske overskudsagtige Film Noir privatdetektiv, den Bourne/Bondske nævekampnyttig og glatføre hemmelige agent, og den snarrådige og usynlige sjakal. Reacher er altid smartere og klogere end alle andre og altid et skridt længere fremme end det fleste. Det tager ikke Reacher mange minutter at regne ud, at når en uskyldig pige lægger an på ham på en bar og det ender i slagsmål med hendes fem ældre brødre, jamen så er det en del af et større komplot! For hvilken pige har fem storebrødre? Og desuden kunne han se i hendes øjne, hun vidste, hvem han var!
Reach for more, but do it better
Eftersigende er Tom Cruise interesseret i at filmatisere flere Jack Reacher bøger i fremtiden, og den spirende franchise har dog også potentiale til at fodre den amerikanske biografpengemaskine med mere i fremtiden. Jack Reacher holder sig fra udtømmende actionsekvenser og holder sig mere til den kriminelle efterforskning og agentpuslespillet med hvem skygger hvem nu og hvorfor.
Cruise’ Reacher holder sin kølighed lige meget hvad og en wiz-kid som aldrig er bleg for at give folk en dårlig joke eller plat kommentar med på vejen. Den føromtalte pige på baren præsenterer sig som Sandy og Reacher svarer kækt: ”So was I, last week. On a beach in Florida.” Så er det vist på plads!
Der er mange ting som fungerer Jack Reacher.
Efterforskningsplottet og det overordnet komplot som Reacher og Roden forsøger at få hoved og hale på, er en vanvittig, men velfungerende historie. De forskellige flashback til alle ofrenes sidste timer for at understrege snigskyttens meningsløse drab, sætter virkelighedens verden i relief. Og scener som en af filmens morsomste, hvor to slyngler vil slå Reacher til plukfisk med baseballbat men ender med slå hinanden og badeværelset halvt fordærvet, giver Jack Reacher sit helt eget originale stil.
Men der er desværre også mange ting, som ikke fungere. Flere plothuller skæmmer filmen og sidste halvdel kører helt af sporet og ender ud i en ligegyldig actionfilm. Og så er filmens spilletid nok til at få de fleste at miste koncentrationen og lysten til at se filmen færdig. Jack Reacher konceptet har grobund til mere, blot det ikke forfalder til at være en klichéfyldt spændingsfilm, som denne i sidste ende, ender ud i at være.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount