Lad det være sagt med det samme: Ud over et enkelt afsnit i TV i ny og næ er dette mit første bekendtskab med ”JAG”. Jeg hører ikke til de der ser serien fast og har et forhold til figurerne. Men nu har jeg altså fået kæmpet mig igennem de 15 afsnit der udgør anden sæson, tilbage fra 1997. Og hold da op en fjollet omgang!
Første afsnit lægger ud med at præsentere vores hovedperson, den stive, indholdsløse tøsedreng Harm, for hans nye partner, den kvindelige militæradvokat Mac. Øjeblikkeligt kastes de ud i et eventyr der stjæler stort set alle store plotpunkter fra Michael Bays ”The Rock”, i historien om en højtstående militærmand der er brudt ud og har stjålet den amerikanske frihedserklæring – sikke noget! Afsnittet er tåbeligt, kluntet fortalt og ufrivilligt morsomt når det er bedst. Og sådan kører det i ”JAG”. Resten af afsnittene byder nemlig hverken på mere originale historier, mere spændende karakterer eller nogen synderlig udvikling af hovedpersonerne. Det eneste der bydes på er en allerede håbløst forældet serie af enkeltstående afsnit med hver deres retarderede, patriotiske historie og hver deres alt for hurtigt afsluttede plot.
”JAG” minder mig i høj grad om 80er-affærer som ”A-Team” eller ”Airwolf”, men uden den fornødne selvironi og det magiske glimt i øjet. Dertil kommer et gabende hul i seriens manglende tempo og actionindhold. Det er fair nok at man har forsøgt at bygge bro mellem den militære actionserie og retssalsdramaet, men sidstnævnte skal altså også være både overraskende, engagerende og båret af dygtige skuespillere, hvis det skal fungere. David James Elliott og Catharine Bell, der skal bære serien, er begge fuldstændig utilstrækkelige og irriterende i deres udtryk. Dertil kommer på skuespilfronten Patrick Labyorteaux der konsekvent træder forkert som malplaceret, komisk afbræk.
Serien er varieret, vekslende mellem retssalsafsnit, missioner i udlandet og enkelte helt tossede civile afsnit, hvor hovedpersonerne alligevel finder sig fanget i terroristernes hænder eller må hjælpe i ødemarken. Variationen hjælper bare ikke, for fejlene er de samme uanset lokalitet. Elendigt skuespil, kluntede manuskripter og haltende dialog er kendetegnende hele vejen igennem de 15, i sidste ende meget lange, afsnit.
Er man af en eller anden grund tilhænger af serien, så kan man roligt starte her, da det er her i sæson 2 at seriens senere hovedpersoner bliver etableret som team. Men er man tilhænger er det mig en gåde hvorfor, for ”JAG” hører så absolut til noget af det mest kiksede TV-dramatik jeg har set længe.
Udgivelsen indeholder intet bonusmateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.