Clint Eastwood nyder i øjeblikket stor succes med den patriotiske American Sniper, men jeg har fået lov at anmelde Eastwoods Jersey Boys, der måske desværre er gået lidt i glemslen, netop pga. American Sniper. Eastwood er som instruktør mest kendt for de stærkt instruerede dramaer, hvor især Unforgiven (1992), Mystic River (2003), Million Dollar Baby (2004) og Gran Torino (2008) nok er hans mest kendte og anderkendte film. Derfor kan det også virke som en overraskelse, at Eastwood har valgt at instruere en musical, der har musikken i højsædet, men som dog stadig indeholder stor dramatik.
Filmen tager udgangspunkt i pop/rockbandet The Four Seasons og deres vej til at blive et af USA's mest populære band. Historien fokuserer mest på forsangeren Frankie Valli (John Lloyd Young), men også på gruppens indbyrdes forhold og op-og nedture.
Filmen følger altså en skabelon, som vi som seere har set massere af gange før: talenterne opdages – talenterne bliver populære – talenterne får problemer og der opstår splid – talenterne klarer alligevel det hele til sidst. Selvom det er en fortærsket skabelon, så formår Eastwood dog stadig at gøre Jersey Boys til en seværdig og stadig anderledes oplevelse. Selvfølgelig minder den en smule om tidligere musikfilm som fx What’s Love Got to Do With It (1993) om Tina Turner og Ray (2004) om Ray Charles, men formår stadig at skille sig ud. Dette fx gennem filmens fire hovedskuespillere og sangere, John Lloyd Young, Vincent Piazza, Michael Lomenda og Erich Bergen, der alle er forholdsvis ukendte filmskuespillere, men som kommer fra teaterverdenen og derfor er vant til at synge og performe. Alle sangene er optaget live, og alle fire bandmedlemmer er ekstremt dygtige sangere. På den måde får vi som seere et fuldstændig uskyldigt og fordomsfrit indtryk af de fire medlemmer, mens man så i birollerne har ladet større skuespillernavne som Christopher Walken og Mike Doyle, som henholdsvis gangsterboss og excentrisk producer, styre slagets gang.
Fortællestilen er også speciel, for i stedet for at have en voice-over til at fortælle historien, så lader man skuespillerne bryde den fjerde væg og lader dem tale til seeren. Eftersom de fire medlemmer skiftes til fortælle, så afspejler man dermed også, at historien om bandet, ser forskellig ud, alt efter hvilket medlem der fortæller. Det er et anderledes, men ganske forfriskende pust til fortællestilen.
Ud over de ukendte, men dygtige skuespillere og den anderledes fortællestil, så er Jersey Boys også en musical med alt, hvad sådan en indebærer, og det er selvfølgelig ikke en genre, som alle vil påskønne lige meget. Er man til gengæld vild med musik ,så indeholder filmen masser af gode sange som fx ”Sherry”, ”Big Girls Don’t Cry” og ”Can’t Take My Eyes of You”, der alle klinger velkendt og sætter gang i den musikalske stemning.
Når man en gang skal se tilbage på Clint Eastwoods instruktørkarriere, så vil det næppe være Jersey Boys som springer i øjnene, dertil har han simpelthen lavet for mange gode film. Jersey Boys står dog for mig stadig tilbage som en virkelig god film inden for musicalgenren pga. den gode musik, de gode skuespillere og den gode historie.
Ekstramateriale
Blu-Ray udgaven af Jersey Boys indeholder følgende ekstramateriale: From Broadway to the Big Screen, Too Good to Be True og ”Oh What a Night” to Remember . Tilsammen udgør de ca. en halv times ekstramateriale, der fortæller om konverteringen fra Broadway-musical til det store lærred og overvejelser og tanker omkring sange, koreografi og skuespil, bl.a. med instruktør Clint Eastwood og skuespillerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.