Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Joe Strummer – med det borgerlige navn John Graham Mellor – døde pludseligt i 2002 af et hjerteanfald, bare 50 år gammel. På det tidspunkt var han i gang med sit fjerde soloalbum, som blev udgivet posthumt året efter med titlen Streetcore, og som mange i dag anser for at være hans bedste.
Men det var først og fremmest som frontmand i det britiske punkrockband The Clash, at Joe Strummer slog sit navn fast. Med rå energi og politiske venstreorienterede holdninger regerede de i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne på den musikalske scene, og deres album London Calling – der også er titlen på deres vel nok bedst kendte nummer – fra 1979 optræder flittigt og højtplaceret på diverse lister over verdens til dato bedste rockalbums.
Nu, fem år efter Joe Strummers død, har vennen, spillefilmsinstruktøren og musikvideoinstruktøren, Julien Temple, drejet en hyldest til rockikonet. Men ikke kun en hyldest. Joe Strummer: The Future Is Unwritten er begavet nuanceret i sin fremstilling. Vi får både et billede af mandens lysende begavelse og indlysende musikalske talent, men også hans til tider arrogante attituder og besværlige levevis.
Vi er med hele vejen fra barndomsårene i en rig diplomatfamilie; over de første unge år i hippiemiljøet, som han svigter og siden ignorerer, da han springer over i ’fjendens’ lejr, punkerne. Her danner han sammen med først og fremmest Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon The Clash. Efter fem albums splitter bandet, og Joe Strummer kaster sig ud i en søgende solokarriere, samt en skuespillerkarriere med en rolle i blandt andet Jim Jarmusch’ Mystery Train.
The Future Is Unwritten er en kunstnerisk set ambitiøs musikdokumentar. Og bestemt ingen nem film. Den er fortalt kronologisk, men uden en narrativ fortæller til at samle op og give og tid og rum. Filmen bliver udelukkende fortalt gennem interviews med mere eller mindre relevante personer; Joe Strummers egen fortællerstemme fra diverse interviews; og ikke en stærkt varieret billedside, der består af såvel reelle klip fra Strummers karriere som tolkningsrige dækbilleder, fx flere gange klip fra tegnefilmen Kammerat Napoleon (der bygger på George Orwells samfundssatire om dyrenes overtagelse af en gård).
Formen er ikke ulig vores egen Anders Østergaards glimrende Gasolin’ – i Strummer blot endnu mere tolkningsrigt. Og fortalt gennem en del flere personer. Og også for mange. Tidligere bandmedlemmer af The Clash – især Mick Jones og Topper Headon – forekommer hudløst ærlige, mens kendisser som Bono, Johnny Depp, Matt Dillon, John Cusack, Courtney Love, Martin Scorsese og Steve Buscemi virker ret så malplaceret. Uagtet at de har kendt manden, arbejdet sammen med ham eller følt sig ualmindeligt inspireret af hans arbejde og holdninger, så lugter de korte sekvenser med disse stjerner langt væk af et forsøg på kendisbonus fra Julien Temple.
Joe Strummer: The Future Is Unwritten vil ikke hente flere The Clash-fans hjem. Den er afgjort ikke for folk, der startende på nogenlunde bar bund vil lære denne kompromisløse frontmand at kende. Dertil stiller formen for store krav til et forhåndskendskab. Den er i den grad lavet for fans. Og de største af dem, de vil simpelthen elske den her film.
Og soundtracket. Det er (selvfølgelig) fuldstændig fantastisk.
Der er ikke noget ekstramateriale på DVD’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Sandrew Metronome.
