Skriv en kommentar
Den tidligere lejemorder John Wick (Keanu Reeves) har de sidste fem år levet et tilbagetrukket og stilfærdigt liv viet til sin hustru Helen. Men da Helen dør af en sygdom og en flok gangstere bryder ind i hans hjem, stjæler hans bil og dræber den hund, Helen har efterladt som en sidste gave inden sin død, ser John Wick sort. Han opgiver sin rolige tilværelse og begiver sig på et hævntogt, hvor ingen kan føle sig sikker.
John Wick er god gedigen action og historien er meget simpel. Det er en klassisk hævnfilm om en mand, der mister alt og derefter begiver sig på hævntogt efter dem, der har gjort ham ondt. Der er ingen unødige sidehistorier og plottet er holdt meget stramt. Det fungerer perfekt og giver god plads til både karaktererne og en imponerende koreografi.
Det er Chad Stahelski, der har instrueret filmen og det er hans debut som instruktør. Han er oprindelig stuntmand og var bl.a. Keanu Reeves' stuntmand i The Matrix (1999), hvor de to havde et godt samarbejde. Man mærker tydeligt, at der er en stuntmand bag filmen. Der er gjort meget ud af actionscenerne og koreografien er imponerende. Der er mange lange sekvenser og befriende få hurtige klip. Vi får lov at se lange scener med kampsport, biler i frit fald, skuddueller og rigtig slåskamp med troværdige nærkampscener, og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at det er værd at lægge mærke til en særlig flot natklubscene, hvor John Wick jagter skurke.
Keanu Reeves (The Matrix 1999, Speed, 1994) leverer en af sine bedste præstationer siden The Matrix. Han var før filmen blev optaget, igennem et langt specialdesignet træningsprogram og det har båret frugt. Han udfører mange af kampscenerne selv og er vendt mod kameraet, så man ser hans ansigt i de fleste kampscener. Han gør det nærværende og troværdigt, og forstår kort sagt at sælge action, så man begejstres.
Også Michael Nykvist (Mænd der hader kvinder, 2009), der spiller gangsterkongen Viggo Tarasov, leverer solidt og overbevisende skuespil. Der bliver spillet på klichéerne, når han med et glimt i øjet fortæller sin søn om legenden John Wick: ”Jeg så ham engang dræbe tre mænd på et værtshus på én gang. Med en blyant.”
Filmen er bestemt ikke uden humor og udover godt skuespil og lækre actionsekvenser får man også serveret et par gode grin fra dialog der næsten tendenserer et tegneserieunivers.
Lydsporet er lækkert og lyd, klipning og dialog går op i en højere enhed. Det er råt, det godt og der er kælet for detaljerne alle de rigtige steder. Det er befriende at se, at John Wick ikke kan bruge flere patroner end han har og han må adskillige gange, selv midt under kamp, skifte patronhylster fordi hans pistol er løbet tør.
John Wick er uden tvivl en af de bedste hævnfilm, jeg har set til dato. Alene koreografien er det hele værd, og er man til god gedigen action, er det her en film man bør se.
