Så skal det handle om en af de helt store filmdarlings gennem tiden. Godt nok blev hun kun 47 år gammel, men et ikon på alle leder og kanter alligevel. Navnet er Judy Garland. Skuespiller, sangerinde, danser og mor til entertaineren Liza Minelli. Portræt-filmen ”Judy” fik premiere sidste år, som samtidig var 50 år siden at Judy Garland døde efter indtag af en voldsom overdosis nervemedicin. Den er nu klar til streaming og fysisk medie-udgivelse og om det er en investering værd, ja, det kan du læse om i det følgende.
Filmen blev indstillet til to Oscars og der var gevinst i form af bedste kvindelige hovedrolle i form af Renée Zellweger som Judy. Der er sket meget med Zellweger fra hun brød frem som den stjerne alle talte om gennem Bridget Jones-filmatiseringerne. Det gav hende siden adgang til store produktioner som bl.a. Chicago og Tilbage Til Cold Mountain inden der i 2010 indtraf en 6-årig periode uden nogen medvirken fra Zellweger. Tilbagekomsten kom så med endnu en Bridget Jones-film og senest har hun haft hovedrollen i tv-serien What/If. Men her er det altså hendes optræden som Judy Garland, som tages under lup.
Jeg er ikke i stand til at sige om Renée Zellweger spot on agerer som Judy Garland, men jeg kan i hvert fald sige at hendes præstation falder i min smag. Zellweger tillægger i hvert fald sin Judy-version at hun er udmærket klar over at hun er en stor stjerne, selvom alt ikke går glat. I filmens intro får man i hvert fald en memorabel scene, da Judy entrerer et hotel som ender med at afvise hende, da der er simpelthen ikke er økonomisk dækning længere på stjernens konto. Med tabt ære må hun bede den taxa, som hun dårligt har råd til, om at trille forbi eksmanden Sid Luft (spillet af Rufus Sewell) i ren og skær nød. På dette tidspunkt i karrieren er Judys status i frit fald. Rollerne hænger ikke på træerne og ingen tør rigtig investere i nogen forsikring omkring hende. Nedturen er brutal og helt sikkert blandt de dramaturgiske indspark i filmen, som gør de største indtryk hos seeren.
Tidsspektret er meget begrænset, for vi befinder os i 1968, hvor altså Garland dør året efter. Får man så et helhedsindtryk af den berømte skuespiller fra Troldmanden Fra Oz og Meet Me In St. Louis? Nok ikke helt, men der er flere spændende flashback-nedslag i hendes karriere, som har afgørende betydning for den hun var og blev. Mit bud er også at det ville blive et umuligt projekt, om ikke andet et langvarigt, hvis man skulle skildre indholdet fra fødsel til død, selvom man ikke kan sige at Garland blev gammel. En af filmens styrker omhandler scenerne som viser at Judy i flere henseender blev dyrket og betragtet som et produkt. Andre bestemte hvordan hun skulle se ud, hvad hun skulle spise og den slags. Selvstændighed i de unge år blev frataget hende, hvis man skal tro filmens indhold.
Vi er ikke i storfilmskategorien, som andre portrætteringer af berømtheder ofte er. Men uagtet dette er Judy stadig en god og vedkommende film. Se den ikke om andet for Renée Zellwegers absolutte genkomst i filmbranchen. Total score må blive 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.