Die Hard 2 - og for så vidt også 1'eren - har altid været en effektiv garant for en god herreaften med julehygge hos mig. Filmen formår at snige både spænding og julestemning ind under et tykt dække af rigeligt med eksplsioner, ægte Willie-oneliners og et manuskript, der er lige fyldt med huller, som de skurke, Willis møder i filmen, hurtigt bliver.
Filmen foregår ligesom 1'eren på Juleaftensdag, denne gang i Dulles Lufthavnen i Wshington D. C. Et hold terrorister (som dog viser sig "blot" at være ude efter penge) tager hele lufthavnen som gidsel, med det sigte at befri en centralamerikansk general. Willis, som naturligvis har lugtet lunten allerede da den første skurk træder ind i lufthaven, kommer hurtigt på en tilsyneladende umulig opgave. Han får sit at se til med terrorister, den hidsige og modvillige kaptajn for lufthavnens politi Carmine Lorenzo, tabloid-journalisten Richard Thornburg, og et hold "Special Forces", som viser sig at have en skjult dagsorden.
Nu er Willis jo ikke ligefrem kendt for at miste motivationen, når der er badguys indenfor rækkevidde, men i Die Hard 2 styrkes den af det faktum, at hans kone sidder i et af de fly, der cirkler om lufthavnen, og som er i akut fare for at styrte ned.
Der er action fra start til slut, og er man til genren, er denne film et absolut must. Og juletiden er den helt rigtige tid til et godt gensyn med Bruce Willis i rollen som John McClane, der trods bemærkningen:
"Oh man, I can't fucking believe this. Another basement, another elevator. How can the same shit happen to the same guy twice?"
... egentlig virker til at befinde sig ganske godt tilpas med et maskingevær i hånden og muligheden for at nedlægge et par skurke eller 50.
