Tre år efter dinosaurparken Jurassic World måtte lukke ned efter at være blevet ødelagt af undslupne dinosaurer, lever de selvsamme dinosaurer i bedste velgående på øen Isla Nublar. Men et forestående vulkanudbrud truer nu deres eksistens og vil udslette alt levende på den frodige ø. Derfor bliver Claire (Bryce Dallas Howard), der styrer en dyrerettighedsorganisation og dyreadfærdseksperten Owen (Chris Pratt) sendt tilbage til øen for at redde så mange at dinosaurerne som muligt. Men redningsaktionen viser sig at have mere mellem linjerne end blot at redde Owens elskede raptor Blue, som han har opdrættet fra spæd. Menneskets grådighed sætter nemlig endnu engang dagsorden i den virkelige verden.
Vi er i gang med den anden trilogi i Jurassic-serien.
Den første trilogi, Jurassic Park-trilogien, bestod af Jurassic Park (1993), The Lost World: Jurassic Park (1997) og Jurassic Park III (2001), og den anden, Jurassic World trilogien, består af Jurassic World (2015), Jurassic World: Fallen Kingdom (2018) og en kommende unavngivet tredje film i 2021. Der er forfatteren Michael Crichton som oprindeligt stod bag forlæggene Jurassic Park og senere The Lost World, men han har ikke noget med den anden trilogi.
Det har manuskriptforfatteren og instruktøren Colin Trevorrow derimod, da han er manden bag manuskripterne til Jurassic World trilogien, samt instruktionen af Jurassic World og den kommende Jurassic World 3. Filmen forsøger at give noget nyt til franchisen ved at den rykker dinosaurerne væk fra øerne og den forsøger at påføre en mere apokalyptisk stemning.
Men overordnet set er filmen ikke særligt godt skrevet eller eksekveret. Den mangler både Michael Crichton og Steven Spielberg. Man tager sig til hovedet alle de utallige gange at vores kære hovedpersoner løber fra dinosaurer, der er 20 gange større end dem. Eller løber fra et vulkanudbrud, hvor vulkansk lava æder alt og alle.
Det er altså action-sekvenserne, der skulle have været neglebidende eller nervepirrende, men som falder helt jorden næsten hver eneste gang. Det er rigtig ærgerligt, når man tænker på hvad franchisen ellers har budt på tidligere og hvad en adventurefilm ellers skal kunne.
Jurassic World - Fallen Kingdom</> ligger som nævnt op til endnu en film i Jurassic-serien, og måske med dinosaurernes indtræden på landjorden er der lagt op til masser af ragnarok i den forløbeligt sidste installation i serien.
Vi må bare håbe det så bliver bedre.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.