Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis du ikke kender til popfænomenet Justin Bieber, har du ligget trygt under en sten de seneste par år. Den i dag 17-årige dreng fra Canada har haft en lynkarriere, der har slået en masse rekorder undervejs, og i dag synger han for udsolgte stadioner verdenen over. Biebers musik kan vel bedst kendetegnes som sukkersødt popmusik af den allermest overproducerede slags, og er man ikke til den slags generelt, vil han bestemt ikke være personen, der overbeviser dig. Derfor kan en film om hans liv og karriere naturligvis godt have sin berettigelse, og det er lige præcis hvad ”Justin Bieber: Never Say Never” har. Ganske vist er film aldrig upartisk, og den er ikke bange for at slynge store ord ud om den lille dreng, men den beskriver samtidig social networking som et medie til at blive verdenskendt på, og viser os Bieber fra spæd til i dag. Alt dette blandet med en masse koncertoptagelser, der på sin vis etablerer hvorfor og hvordan Bieber har kunnet tage verdenen med storm.
Personligt siger Justin Biebers musik mig absolut intet. Jeg har ikke meget tilovers for radiomusik i det hele taget, og bander og svovler ofte over, hvor meget plads talentløse klovne får på radioen. Der er dog heldigvis så vanvittigt meget musik derude, at jeg sagtens kan finde masser at holde af, selvom man skal søge andre måder at finde frem til det på. Selvom man næppe kan påstå, at Biebers musik ikke er radiovenligt, har han ligeså kæmpet denne kamp med medierne. Allerede som 12-årig kickstartede hans karriere via. youtube, og da en producer hurtigt så hans talent og muligheden i social networking, greb han chancen. Både pladeselskaberne og radioen mente dog, at en 12-årig hørte til på Disney Channel eller lignende, og ikke som en udøvende kunstner på lige fod med etablerede musikere. Denne proces bliver fulgt glimrende i filmen, hvor man kun kan have respekt tilovers for Bieber idet han måtte kæmpe for sit talent på old school manér. Det var nemlig ikke branchen, der skabte ham – den opdagede ham blot. Nu er jeg ikke bange for at bruge ordet ”talent” om Justin Bieber, hvilket jeg allerede har gjort et par gange. Musikken er måske ikke noget stort, men han har en stor stemme og, endnu vigtigere, karisma. Han er nemlig en performer, der har sit publikum i sin hule hånd, og selvom de diverse sceneoptrædener man er vidne til i filmen, afslører et nøje koreograferet show uden plads til spontanitet, leverer han alligevel varen med en vis portion intensitet. Her kan man hurtigt drage paralleller til Robbie Williams, og med blot en smule mere interessant musik i fremtiden, skal han nok nå det samme status.
Filmen er dog ikke uden sine problemer. Udgivelsen her rummer kun en ”Director’s Fan Cut”, som tilføjer ca. 10 minutters ekstra spilletid til biografversionen. Det gør så filmen sammenlagt ca. en halv time for lang. Fans vil naturligvis æde hvert et sekund med stor fornøjelse, men både momentum og relevans bliver ødelagt en smule undervejs. Optagelserne af Bieber som helt lille, der spiller trommer med en stor sans for rytme er både sjovt og sødt, men senere hen bliver det hele en tand for sødt. Det sentimentale tager en smule overhånd, og giver filmen det amerikanske islæt som befinder sig i Biebers musik. Man kan kalde det gennemført, da man kan sammenligne de to, men det bliver immervæk en smule for meget for alle som ikke er helt gabt i personen. Udover det kan jeg kun erklære mig positivt overrasket over, at filmen rent faktisk havde noget at sige. Dens rating på IMDB (1,4) er tydeligvis præget af deciderede ”haters” der netop ikke har set filmen, for der er mere at hente i den for alle end ingenting. Det er måske ikke et køb værd for de fleste, men dem med blot en smule interesse for moderne popmusik og social networking som spredning af dette, bør i det mindste leje filmen og stifte bekendtskab med Justin Bieber. Han er jo alligevel muligvis en af fremtidens allerstørste popstjerner.
Billede og lyd – 5/6
Billedkvaliteten er ekstremt svingende, da filmen benytter sig af alt fra ældgamle hjemmevideooptagelser og klip fra internettet til fuld HD koncertoptagelser. Når den er flottest, står billedet skarpt med en fin og blålig tone, der gør det til en behagelig og afslappende oplevelse. Hvor billedet til tider ikke imponerer, så gør lyden det i den grad. Igen har vi enkelte hjemmevideooptagelser, der ikke er blevet opskaleret til det helt store, men volumen er sat helt perfekt og selve koncertoptagelserne er helt fantastiske. Man fornemmer live-stemningen og musik, vokal og baggrundsstøj er mixet helt perfekt. Fint billede men fantastisk lyd!
Ekstramateriale – 2/6
4 små featuretter af 2-7 minutters varighed hver er der blevet plads til. En fokuserer på dans, en på udvælgelsen af publikum til sceneoptræden, en på Justin Biebers hår (der bliver klippet af! Wow!) og en på at give gratis billetter til fans, der ikke har nået af få billetter. Ingen af dem er synderligt interessante, men de er hurtigt set igennem, og supplerer filmen nogenlunde. Man savner dog et ordentlig program der går bag om kameraet, interview med Justin Bieber, kommentarspor og filmens koncert vist i en køre. Skuffende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S
