Skriv en kommentar
Hvis jeg starter med at sige at Believe overraskede positivt, så siger det to ting om min oplevelse. For det første var mine forventninger unægteligt utroligt lave, men for det andet var det en legitim god oplevelse. Filmen viser lidt om Justin Biebers process, når han laver musik, og snakker om nogle af tankerne bag hans Believe album. Det primære i filmen er dog koncertoplevelsen fra Believe tourneén. Og det er her at instruktørens, Jon M. Chu, evner skinner igennem.
Chu var også manden bag den første Justin Bieber koncertfilm, Justin Bieber: Never Say Never, men denne gang har han både været instruktør på filmen, og på selve showet, som filmen drejer sig om. Jeg har ikke set den foregående film, men har hørt at den skulle være en flot koncertfilm, om man så satte pris på Justin Biebers musik eller ej. Og det samme gælder for denne film. Showet er spektakulært og filmningen af showet sublimt. Man behøver ikke værdsætte musikken for at forstå den mængde talent, der er tilført af dansere, koreografer og set designere.
Når så dette spektakulære show bliver klippet sammen med stykker, der viser Biebers sangskrivningsprocess og hans fans reaktioner på hans ting, er det svært ikke at blive medrevet. Jeg kan godt høre, at sangene er simple og uoriginale, men jeg kan også høre, og ikke mindst se på hans fans, at de er en kategori og alder, der måske endnu ikke har nok erfaring til at genkende klicheernes rødder.
Der er ingen tvivl om at det er propaganda. Det ses tydeligst i måden det mest er andre der fortæller om Biebers mening frem for ham selv. Eller i måden det demonstreres hvor gode han og hans crew er ved deres fans. Men personligt forventer jeg ikke et nuanceret portræt af en kunstner fra en koncertfilm. Formålet er i første omgang alligevel at vise kunstneren frem til deres fans.
Så har filmen gjort mig til en Belieber? Nej, men den har givet mig mulighed for at værdsætte ham på et teoretisk plan, og en bedre forståelse for hvem hans målgruppe er, og hvorfor de Belieber.
