Skriv en kommentar
Fem veninder har deres daglige gang i den lokale skønhedssalon, hvor alle problemer og glæder vendes og drejes, mens kunderne får karamel-voksbehandling. Layale (Nadine Labaki) er forelsket i en gift mand. Rima (Joanne Moukarzel) er skabslebbe. Jamale (Gisele Aouad) lever af at sælge sit udseende, og kan ikke affinde sig med at blive gammel. Rose (Siham Haddad) har ofret sin ungdom for at hjælpe sin søster. Nisrine (Yasmin Al Masri) skal giftes, men har det problem som muslim, at hun ikke er jomfrue. På tværs af generation og religion, foregår alle de intime samtaler i salonen – men fordi der tales frit indenfor dørene, betyder det ikke at alting løses så nemt udenfor for biksen...
”Karamel” er en banal hverdagsberetning om libanesiske kvinder, hvordan de tænker, taler og hvordan de er begrænset i at udtrykke sig frit. På overfladen kan der tales om hvad som helst, men alligevel er kvinderne bange for hvordan omgivelserne betragter dem. Nu skal jeg ikke kunne sige, om kvinder i Libanon er underlagt uskrevne regler og undergravende dogmer, men det er ikke ligefrem sindsoprivende at høre en ganske almindelig hverdag remset op – og det er ligemeget om det er fra Månen eller fra Libanon. Det er tydeligt at instruktør Nadine Labaki, der også spiller hovedrollen og har skrevet manuskriptet, kobler den traditionelle libanesiske verdens møde med en moderne vestlig verden sammen, for at vise kontrasten. Og ganske vist motiveres pointen glimmerende, men ikke særligt effektfuldt - det er bare ikke interessant, når fortællingerne er jævne, monotome og uden de store armbevægelser. Der mangler saft og kraft, og det ellers eksisterende menneskelige drama degraderes til hvad det i virkeligheden er – en ganske almindelig hverdagslig fortælling, der blot tager sted i et lidt mere eksotisk land.
Hvor selve fortællingen ikke slår til, gør filmens karakterer det til gengæld. Billedskønne Labaki er ret enestående og naturlig i hovedrollen, ligesom alle de andre skuespillere klarer det utroligt flot. Særligt Siham Haddad som Rose, den hæmmet kvinde der aldrig tør få noget ud af sit liv, pga. ansvaret over at skulle passe hendes retarderet søster, er helt forrygende. Gisele Aouad, som den forfængelige og sørgelige eksistens Jamale, er fornøjeligt dullet i al sin virkelighedsflugt. Der er ingen tvivl om, at de farverige personer trækker filmen gevaldigt op – bare ærgeligt at der ikke rigtigt er så meget, Layale & Co. kan arbejde med.
Det er ligemeget hvilket nationalt fortegn, der er på en film – hvis det banale tydeliggøres i en ganske harmløs, lettere søvndyssende og kedelig fortælling, er der ikke alverden at komme efter. Heldigvis reddes meget af oplevelsen ved de fremragende præstationer fra skuespillerinderne, hvilket trods alt er resulteret i en ganske hæderligt og charmerende film fra et land, der ikke ligefrem er verdenskendt pga. en mægtig filmindustri. Samme tema kunne sagtens blive spændende, hvis der så bare var en smule mere skub i retning af et mindre hæmmet manuskript.
