Skriv en kommentar
På de to første udspil, lagde Keane sig i skyggen af især mastodonten Coldplay,men også grupper som Keane, Starsailor m.fl.
Der et typisk 80´er melankoli gemt bag de perfekte til klippede popmelodier, hvor den gode lyd var primus motor for gruppen. Keane blev dannet i East Sussex, England i 1995, og tæller medlemmerne
Tom Chaplin (vokal), Tim Rice-Oxley (bas/klaver) og Richard Hughes (trommer)
”Perfekt Symmetry” har dykket ned i gamle Bowie plader.
Indlednings aktet ”Spiralling”, viser med rå kant, ikke at det klæder gruppen. Men Chaplins vokal klinger godt til stilen. Der er positive tendenser, men et Human League refræn på keyboardet skæmmer noget.
”The Lovers Are Losing” er ganske kønsløs i sin længde. Der bliver fusioneret i overmål, med alle stilarter, og nummeret er en rigtig flyder, en man har hørt som tarteletfyld på mange plader.
Endnu værre bliver det med ”Better Than This”, som er outtake af Bowie´s ”Ashes To Ashes”. At de nænner at massakrere sådan skarpslebent diamant, til en sløv mat sten.
”You Haven´t Told Me Anything”, har igen, som flere af pladens skæringer, snerten af et godt nummer, men det bliver desværre forvaltet uheldigt.
Pladens titelnummer ”Perfect Symmetry”. Små anelser af Radiohead´s Thom Yorke, men det hele ebber ud i en kedsommelig symmetry, perfekt eller ej.
Så skulle man tro at pladen var færdig, men overraskende i ”You Don´t See Me”, som er et ganske flot Keane nummer, og pladens bedste. Chapel´s vokal klæder nummer flot.
Det syvende nummer ”Again And Again”, er en tilbagevenden til tidligere plader, hvor der bliver lånt hist og her, og det bliver lidt ensformigt i sin forudsigelighed.
Overraskende til gengæld, at man skal dukke så langt ned i albummet før ”Playing Along”, med sit store tematiske flader viser, der også vækker mindelser på Rufus Wainwright. Der overgange fra de poetiske pop klingende til det hårdrockende.
”Pretend That You're Alone”, byder på et stort stilskift, med håndklip og lidt funky undertone. Stilen fungerer godt for Keane, der måske skulle vælge et 100% skift ved næste udspil.
”Black Burning Heart” byder igen på et genhør med poppen, denne gang med fransk tale. Det er alt for indfedtet i gammelt materiale.
”Love Is The End”, der afslutter cd´en, viser igen gode intentioner, men det høres bedre hos eksempelvis Radiohead.
Der er materiale på ”Perfect Symmetry” som kunne levere til gruppens greatest, men det er en sparsom høst cd´en byder op med. Men designet af coveret hører til den absolut bedre halvdel.
Desuden er der på cd´en mulighed for ekstra bonus materiale, som wallpaper, screensaver, interview med gruppen.
Den medfølgende dvd, indeholder dokumentar om tilblivelsen af albummet. Hvilke kvaler de mødte undervejs, også med valg af producent. Heller ikke her er kreativiteten særlig sprudlende.
Ydermere demo versioner af alle spor fra ”Perfect Symmetry”.
Afsluttende udgør ”Extras” et nummer til nummer video kommetar spor fra gruppen, og live prøve indspilning på ”Spiralling.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Music
Danmark.
