Skriv en kommentar
Kill Bill vol. 1 var fyldt med blod og godt sammensatte kampscener, som viste Tarantinos sans for at skabe et visuelt mesterværk. I Kill Bill vol. 2 lægges der mere vægt på at fortælle en historie og dette gøres med dialoger på ægte Tarantino manér.
Hvor Kill Bill vol. 1 kun gik ud på Black Mambas hævn mod de mennesker, som dræbte hendes bryllupsgæster, stikker Kill Bill vol. 2 dybere og forklarer hele årsagen til hendes hævnaktion. Kill Bill vol. 2 er meget Western inspireret og ligger ikke nær så stor vægt på Samurai-genren som vi så det i vol. 1.
Efter at have dræbt O-ren Ishii og Vivica A. Fox, går turen videre til Bills bror Budd og derefter står Elle Driver for skud, inden Black Mamba når til det endelige opgør med Bill. filmen starter med en film-noir scene, hvor Black Mamba kører i sin bil på vej mod Bill. Derefter ser vi hvad der skete inden Bill og DiVAS dræbte hele bryllupsselskabet.
Efter flashbacket drager hun mod Budd, som er det næste offer på listen. Undervejs gennembankes hun, bliver levende begravet m.m. Så hævnen er ikke ligetil for Black Mamba, hvilket kun gør det hele mere spændende.
Kill Bill vol. 2 er næsten ryddet for blod når man sammenligner den med 1’eren som bød på noget af et blodbad. Dette gør filmen mere realistisk end den første og trækker hele stemningen ned på et lidt mere seriøst plan. Dog er der stadig ironiske kommentarer, som man ofte ikke vil forbinde med de scener som de bliver sagt i.
Filmen minder meget om et puslespil hvor brikkerne er sat sammen på en ny måde. Hos Tarantino behøver der ikke være en kronologisk handling, citater de rigtige steder og heller ikke musikken behøver at være lige den man regnede med. Han forstår at skabe en helt anden stemning end hvad man normalt ville forvente, og det gør at der hele tiden er nye overraskelser.
Hvis man går i biografen for at se en film i samme stil som Kill Bill vol. 1, så skal man ikke tage ind at se 2’eren. Den skal ses med nye og nysgerrige øjne, som vil se hvad Tarantino nu har fundet på.
