Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Snup en håndfuld kåde college-studerende. Send dem ud langt ud i skoven til et rigmandshus, giv dem lidt sprut og tilsæt lumre undertoner og ikke mindst stereotyper. Krydr med en plat historie og en psykopat med sans for mord på den splattede måde – og 1-2-3, så har du en klassisk slasherfilm opskrift.
Kill Theory er helt igennem baseret på den klassiske opskrift. Der er på ingen måde forsøgt nyskabelse, om end der i en enkelt scene var lånt lidt inspiration fra Saw. Den lede morder har dog valgt at opstille en teori, der går på, at hvis man får muligheden for at redde sig selv ved at dræbe andre, så slår man til (så at sige). Og det undersøger morderen så grundigt i løbet af de 81 minutter filmen varer, og jeg afslører næppe for meget ved at afsløre, at han får ret i sin tese (og prøv at gætte om han selv har oplevet teorien på tæt hold?). Faktisk får han sørme ret, lige så længe der er teenagere til rådighed – slemme, slemme teenagere, der viser bryster, indtager alkohol og ret beset i slasher-logik har fortjent at blive slået ihjel.
For det fulde udbytte af filmen må man simpelthen ikke tænke for meget over de involveredes reaktionsmønstre, ej heller logikken i historien. For det er så håbløst som det plejer at være, men på sin vis også meget befriende i den forstand, at vi ikke skal gætte identiteter eller udsættes for små-filosofiske mordere med egne nicher og forkærlighed for at skære lilletåen af ofrene for derefter at koge den tilsat kikærter eller lignende fortænkte spidsfindigheder. Niks, det er lige ud af landevejen, som Jason ville have gjort det i fredag d. 13, og må den bedste mand eller kvinde vinde.
Skuespillet er også by the book, der skriges og råbes til den store guldmedalje uden man på noget tidspunkt komme til at holde af nogen af karaktererne, men blot kan opstille sin egen prioriterede liste for, hvem der har fortjent at ryge først. Dog vil jeg mene, at vi er over gennemsnitsniveauet for genren i øvrigt.
Fans af den klassiske slasher-genre vil kunne nyde filmen, nikke i respekt over de overholdte dogmer og være godt tilfredse. Andre med hang til fornyelse må kigge langt efter Paranormal Activity-agtige tiltag, og dermed nok kede sig bravt. For Kill Theory er ikke en film, der skræmmer, højest giver et lille bøøøh-chok i ny og næ og maler landskabet med en del teaterblod. Mord bliver udført med alle slags redskaber, personer overlever (eller genopstår) uden at man skræmmes nok til hive puden op for hovedet. Og det er helt fint – for Kill Theory er lidt som at møde en gammel ven og gå af de stier, man også gik af for 20 år siden. Det kræver bare, at det er en ven, man rent faktisk gider hilse på igen, og at man ikke er flyttet langt væk fra stierne for at opleve noget andet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
