Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Frabizio De Angelis aka Larry Ludman aka Ted Russell har haft sin indflydelse på 80’ernes b-film. Hvis nogen kan huske den fantastiske kitschede værdi ved de italienske postapokalyptiske film, så fanger man nogenlunde stemningen af ”Killer Crocodile”. Her er alt fra dårlig dubbing og skuespil over til et plot der involverer en gigantisk dræberkrokodille skabt af atomaffald. Det hele er så fantastisk kitschet og charmerende, og nu er filmen så udkommet herhjemme i den uklippede originalversion. Det betyder en smule mere blod til blodhundene uden at tempo sættes ned.
Langt de fleste monsterfilm gemmer monsteret i baggrunden indtil slutningen. Man ser dens skygge eller måske nogle dele af den lemlæste nogle mennesker, men i ”Killer Crocodile” skal man kun vente ca. 5 sekunder før den dukker op. Introsekvensen er ligeså fjollet og usammenhængende som resten af filmen, hvor en rock-hadende diskotøs hopper i vandet, og naturligvis bliver spist af vores alles dræberkrokodille. I næste klip ser vi to fiskere, der ligeledes bliver angrebet af bæstet, og så dukker den fantastiske titel op på skærmen. Allerede her var jeg solgt. For når filmen kommer i gang med plottet, giver det slet ikke mening, at krokodillen kunne være på disse steder i introen. Den hører nemlig til langt ude i sumpen, hvor et firma betaler en landsby for at få lov til at smide deres atomaffald – og dette har fået katastrofale konsekvenser! ”Killer Crocodile” er på ingen måde en film for masserne, og den appellerer ej heller til mainstream gyserfans. Man skal simpelthen kunne værdsætte b-filmen generelt, og er man tilhænger af de italienske postapokalyptiske film (som der gerne må udkomme mange flere af i Danmark, søde Another World), så går man bestemt ikke galt i byen med ”Killer Crocodile”. Den indeholder alt hvad den lover, og selve klimakset er så fantastisk morsomt, at man med glæde tilgiver den lange unødige optakt. Hele filmen er mere eller mindre et blodigt kopi af ”Jaws”, hvor detaljer selv som musikken kopieres. Dette skal man naturligvis kunne se igennem fingre med, eller endnu bedre kunne grine af, for at kunne nyde filmen optimalt.
Skuespillet er i en klasse for sig. Med den utroværdige dubbing henover det utroværdige skuespil bestående af utroværdig dialog, er det hele ufatteligt… ja, utroværdigt. Men også dette er en stor del af charmen. Til tider betvivler man om skuespillerne overhovedet kan huske deres linjer, da der til tider bliver gentaget en masse ting i en lang smøre. Instruktionen er på samme måde meget manisk og samtidig underligt kontrolleret. De Angelis er også instruktøren på ”Thunder” filmene, men er nok mest kendt som producer på en lang række fremragende film som ”Zombie Flesh Eaters”, ”The Beyond” og ”Bronx Warriors”. Manden har i hvert fald haft sin indflydelse på italienske b-film især, og ”Killer Crocodile” bør ikke undgås, hvis man holder af blot en af disse. Den ses sikkert bedst i selskab med nogle kammerater og nogle øl, men den kan nydes når som helst man er i stemning til det, og tåler godt adskillige gensyn. Det er altid svært at give en karakter til en film, som i den grad dyrkes af en minoritetsgruppe, der elsker det usmagelige, men som en del af netop den gruppe, kan jeg ikke lade være med, at ende hvor jeg gør.
Ekstramateriale – 1/6
Blot et trailershow og et slideshow, men manglen på ekstramateriale bør ikke afskrække dig!
Another World Entertainment.
