Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den mand har så meget underspillet komik, og alene et blik fra ham siger jo alt, lyder det fra Robert Luketic. Ashton Kutcher følger trop: Manden er jo Magnum for pokker, og det der overskæg er jo legendarisk. Manden de to taler om er naturligvis Tom Selleck, som spiller en ikke uvæsentlig rolle i filmen Killers. Mere omtale om castingen af Tom Selleck og andre finurligheder om filmens tilblivelse, kan du se i ekstra materialet som også består af 6 slettede scener, 6 alternative scener og en stribe outtakes, hvor alt bare kikser.
Nå, filmens mønster i hovedtræk. Jen (Katherine Heigl – Knocked Up, The Ugly Truth, 27 Bryllupper) er lige blevet dumpet af sin kæreste, så troen på at kærligheden kan dukke op igen er ikke tilstede hos hende. Lige indtil hun, på en ferietur til Nice med sine forældre (spillet af Tom Selleck – Tre Mand og en Baby, In & Out og naturligvis Magnum og Catherine O'Hara – Alene Hjemme, Wyatt Earp), støder ind i den labre Spencer Aimes (Ashton Kutcher – The Guardian, Valentine's Day, Bobby). De forelsker sig og flytter sammen. Hvad hun ikke ved, er at Spencer har en fortid som lejemorder. En fortid Spencer har svært ved at slippe af med, da han har nægtet et sidste job, for at hellige sig sit nye kærlighedsliv. Hos Spencers arbejdsgiver vækker det helvedes vrede at Spencer afslog et sidste job, og det betyder at Spencers liv nu er i fare. Bagmanden sætter nemlig et prisskilt på Spencers hoved – 20 millioner dollars til den som dræber Spencer. Inden længe fyger det med kugler omkring ørerne på Jen og Spencer, og det bliver for alvor svært for ham at imponere Jens forældre og overbevise dem om at han nok skal passe godt på deres datter. Midt i kugleregnen, fortæller Jen at hun er gravid, og så får Spencer endnu mere at tænke på...
Filmen er en slags romatisk komedie tilsat action. Filmen er mere eller mindre delt i 2 bidder. Første 3 kvarter handler om Jen og Spencers møde og udvikling af deres forhold. De sidste 3 kvarter er en stor flugt fra skydegale dusørjægere, hvor selv parrets naboer finder våben frem, for at sikre sig en bid af kagen. Sådan en film som bringer en masse forviklinger, pinligheder og kiks ned i en stor gryde, der røres rundt og krydres med pistoler og rifler. På den måde er der lidt til både et kvindeligt og mandligt publikum. Med en strømlinet fremdrift, lidt kys, lidt skududveksling og en stor overraskelse i plot-udredning til sidst, er der vel alt sådan en film skal indeholde?
Ja, i princippet. Men der hvor Killers rigtig lider, er sit nærvær. Om film af denne type, nogensinde bliver vedkommende, er nærmest umuligt. Men hvis man virkelig skal føle noget for et produkt i denne medieform, så kræver det at man rammer en nerve af netop nærvær. Får man det ved en Ashton Kutcher som aldrig rigtig er i fare? Får man det af en Katherine Heigl som vrisser lidt, når hun bliver beskudt? Får man det af en Catherine O'Hara der slår ud med armene over at hendes svigersøn er hitman? Nej, slet ikke. Rammerne er for platoniske, udfoldelsesmulighederne er ikke eksisterende, ja faktisk føler man ingenting, efter at have set Killers. Hov stop vent, vil nogen så måske sige... Tag den ikke for mere end den er. Men når filmen ikke helt er en actionfilm, ikke helt en romantisk film, ikke helt er en komedie – hvad er den så? Ingenting må lommeregneren jo så spytte ud.
Af samme årsag kan Killers ikke slippe afsted med mere end 2 stjerner herfra. Den flytter ikke noget, hverken emotionelt, humoristisk eller spændingsmæssigt. Den er bare en hul prut i en konservesdåse. Underholdningsværdien undervejs var heller ikke noget at råbe hurra for. Hvorfor så hele 2 stjerner? For det første fordi jeg af princip ikke tildeler nogen værker 0 stjerner. Og som det andet fordi jeg faktisk kan nævne en hel stribe andre film i samme genre, med samme typer og med samme mønstre, som er den ekstra stjerne ringere. Men det gør jo ikke Killers til en bestået film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
