Skriv en kommentar
Robert Luketic har siden sin debutfilm Legally blonde fra 2001 været en af Hollywoods faste go-to-guy når der skulle skydes en romantisk komedie. Dette har indtil videre resulteret i film som Monster in law, Win a date with Tad Hamilton, 21 og senest The ugly truth fra sidste år. På nær 21, der byggede på en virkelig historie om nogle matematikgeniers kupforsøg på flere Las Vegas kasinoer, kredser disse film, med større og mindre komisk turnering, omkring den kvindelige hovedpersons genvordigheder med (den, åh så svære) kærlighed og jagten på drømmemanden.
I Killers forsøger Luketic at matche, den for ham så kendte romantiske komedie med spiongenren. Sidstnævnte har, siden agent 007 i Sean Connerys skikkelse tonede frem på det store lærred, været udsat for mange satiriske efterligninger fra Den lyserøde panter over Høj Pistolføring til Austin Powers. Omvendt er antallet af film der inkorporer romantikken som et 3. hjul til spionkomikken fåtallige. Bedste eksempel efter årtusindskiftet er nok Mr. And Ms. Smith, hvor parret Pitt og Jolie på bedste forviklingsmaner forsøgte at skyde sig vej igennem ægteskabets problemer.
Desværre er hverken Asthon Kutcher(der også har produceret filmen) eller Katherine Heigl i besiddelse af den ubestemmelige og svært definerbare kemi, der er central for den romantiske komedie. Heigl spiller den nyligt dumpede Jen, der ved filmens start er på vej til Nice med sine forældre. Disse spilles på underholdende vis af Tom Selleck og Catherine O´Hara, som den overbeskyttende far og den semialkoholiserede mor.
Knapt er hun ankommet til hotellet før hun støder på Spencer Aimes(kutcher) i elevatoren og sød akavet musik opstår. Forinden har vi i filmens åbningssekvenser set Spencer forfølge en helikopter i en sportsvogn. Disse følges på lydsporet af en inciterende musik, der ikke lader tilskueren et sekund i tvivl om at Aimes i den grad har licens til at dræbe.
3 år efter er de to lykkeligt gift. Aimes har lagt sin spionkarrier på hylden og nyder det stille liv i forstaden. Lige indtil hans gamle chef ringer på hans 30 års fødselsdag med en sidste mission. Snart har parret en lejemorder efter sig, samtidig med at de lige skal have diskuteret hvorfor Jens tilsyneladende perfekte mand, har løjet for hende fra start af.
Udover problemet med den manglende kemi mellem Heigl og Kutcher lider Killers under, at den stræber for meget på at efterkomme de 3 repræsenteredes genres forventninger. Dette gør at filmen føles som et samlesæt af scener, hvor action, romantiske forviklinger og situationskomik kæmper om pladsen og aldrig når op i den famøse højere enhed. Killers bliver derfor aldrig mere end en rodebutik af søde, tempofyldte og sjove scener, der stikker i hver sin retning og er med til at dræbe filmen på trods af en lovende start og fine birollepræstationer af Tom Selleck og Catherine O´hara.
