Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En aften i New York. Et indbrud hos en russisk mafioso ender med mordet på dennes kone. De tre skyldige stikker af.
Herefter møder vi Andy Burnett, (en ualmindelig lurvet Donnie Wahlberg, kendt fra Band of Brother og Saw-filmene) en lavtrangerende wanna-be gangster med en forkærlighed for peanuts. Han bliver sendt til Miami, fordi hans bosser mener, at han har brug for luftforandring.
Her møder han Chris Troiano (Jason Gedrick, Desperate Housewives), der ejer klubben Liquid, som tilsyneladende er en legal forretningsmand. Liquid er det helt store "it-sted" i Florida og er kendt i hele USA, med store kendisser på gæstelisten og køer der er endeløse.
Andy bliver ansat som dørmand og finder hurtigt ud af, at ikke alt er som det ser ud.
Besøg fra nysgerrige betjente, der er er overbevist om at Chris Troiano bruger klubben som et skalkeskjul for narkohandel og pengevask, korrupte brandmænd og skumle mafiatyper forstærker kun mistanken.
Efter en aften, hvor Chris' temperament løber af med ham, viser Andy sig som en ven og bliver langsomt indviet i klubbens knap så velholdte hemmeligheder.
Lad os med det samme slå fast, at Kings of the South Beach er meget forudsigelig, men egentlig ganske underholdende lille film, baseret på virkelige hændelser. Problemet er bare at man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der vil ske og de små twists. Så som at Andy i virkeligheden er en undercover narkobetjent, og at hans chefer fygter at han er blevet lokket af det gode liv, han omgives af, er ikke noget nyt. Tilsæt et par sideplots, der aldrig rigtig bliver til noget, såsom Chris' partners narkomisbrug og man sidder tilbage med fornemmelsen af, at det hele er set før.
Det der undrede mig mest, ved denne historie var, at den er skrevet af Nicholas Pileggi, manden der skrev to af de bedste gangsterfilm, der er lavet, nemlig Goodfellas og Casino. Så hvordan man går fra dem til det her, kan godt overraske lidt.
Filmen er en "made-for-tv film" hvilket tydeligt kan ses og mærkes.
Der forsøges hist og her med at par smarte zooms og panoreringer, men det fungerer ikke helt.
Musikken, som primært består af ukendt 90'er dance og house, distraherer mere end nødvendigt. De gange, hvor filmen prøver at opbygge stemning, bliver det ødelagt af den irriterende dance musik.
Donnie Wahlberg giver en udemærket præstation som Andy, selvom han bestemt ikke er ligeså god, som han var i Band of Brothers. Han spiller sin rolle ganske godt, med det materiale, han har at gøre godt med.
De andre skuespillere ligger alle lige under middel.
Jason Gedrick er dejlig overspillet, med store armbevægelser og overdreven mimik, mens de andre stort set bare er to-dimensionelle og tomme. Dog var det sjovt at se
Nadine Velazquez, man bedst kender som den hotte stuepige Catalina i My Name is Earl, som all-american playgirl, selvom hendes historie aldrig rigtig virker.
En enkelt skuspiller, fik mig dog til at hyle af grin og det var hende, der skulle forestille at være Madonna. Det virkede simpelthen ikke og det rev mig fuldstændig ud af filmen.
Kort sagt; Det er en film, som måske nok lover meget mere end den kan holde, men hvis man ikke kan finde andet hos den lokale videopusher, kan man da lige komme igennem aftenen.
Billede og Lyd:
Da der er tale om en tv-film, må man forvente en præsentation derefter.
Farverne er kedelige og fader ud hvert og hver andet øjeblik (til reklamepause). Desuden er billedet tit mere grynet end det virker tilsigtet. Da det var en screener, jeg fik stillet til rådighed, skulle jeg også forstyrres af et stort vandmærke i toppen af billedet, men det vil ikke være at finde på købe- og leje dvd'erne.
Lyden, som er i 5.1 surround giver et lydbillede, der kun er en smule bedre end hvad dit fjernsyns højtalere kan præstere. Hvis man er til 90'er house, kan man da godt lige skrue lidt højere op, men bedre er det ikke.
Der er intet ekstramateriale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
