Anden del af Kinos Journey består af 3 afsnit, hvoraf de 2 sidste er kædet sammen. Kino oplever bl.a. et land hvor maskinerne gør alt arbejdet, imens menneskerne alligevel føler sig presset til arbejdet på trods af unødvendigheden, blot for at få stress. Kino ankommer også til et land, hvor man må kæmpe en kamp på liv eller død for at blive beboer, og man har intet valg.
Kinos Journey fortsætter i anden omgang sin melankolske, kolde og artistiske tone. Man kommer en smule tættere ind på livet af Kino, der efterhånden virker mere kold, kynisk, sjæleforladt, rationel, rolig og selvcentreret i disse afsnit. I få afsnit på den første DVD kom man en smule ind på Kinos væsen, der nærmest virkede som godheden selv, men i disse afsnit bliver der akkurat koblet den grad ekstra på personen, at man begynder at betvivle vores hovedpersons hensigter. Rent faktisk ender det ude i et sådan overdrev, at man genovervejer de første 4 afsnit, og får lyst til at sætte dem på, for at se dem i et nyt lys.
Instruktøren Ryutaro Nakamura fortsætter naturligvis den samme varierede stil som i de første afsnit. Den kunstneriske side sågar som tegningerne, er noget af det flotteste set, ikke kun inden for animé, men tegnefilm generelt. Tegningerne hopper fra den ene sindstilstand til den anden, og lyssiden er ofte utrolig skarp, som i de to sidste afsnit herpå, hvor Kinos flashbacks er repræsenteret igennem en hvis farve som baggrund, og kun figurerne som de andre farver. I det første afsnit bliver Kino ofte stillet spørgsmålet ”Hvor er du på vej hen?”, hvor billedet og lyden står stille et øjeblik, i en helt ny tegnestil der simpelthen kan give den mest garvede kuldegysninger.
DVD’en indeholder ligesom den første, både det engelske og japanske lydspor. Jeg kan stadig ikke bestemme mig for hvilket er bedst, for meget ulig engelske lydspor i animé er dette ekstremt velfungerende. Kelli Cousins om lægger stemme til Kino er så kold i hendes udtryk, og passer rigtigt godt til figuren. Kinos køn blev afsløret i den fjerde episode på første DVD, men Ai Maedas intetkøn fungerer stadig på publikum og resten af historiens figurer. Der er stor tvivl om Kinos køn igennem rejsen, og her fungerer Maeda nok bedst, da Cousins lyder en del mere feminin. Cousins er til gengæld koldere end Maeda, så det er svært at bestemme sig for hvilken er den bedste Kino, men en ting er sikkert, de er godt nok begge dygtige.
Hvis du kunne lide den første omgang af Kino, er dette ligeså et klart must. Hvis du ikke har begyndt at se Kinos Journey endnu, men er fan af de lidt dybere eksistentielle animéserier, er det bare at komme i gang. De 2 sammenhængende afsnit på denne DVD er klart de mest actionprægede af Kinos Journey indtil videre, men de bliver hverken mindre dybe eller i en anden stil af den grund, blot endnu mere underholdende. Dette er en serie jeg ikke engang har brug for tid for at lære at elske, det gør jeg allerede.
Ekstramaterialet er, ligesom på den første DVD, ude af eksistens. Japansk og engelsk lydspor, og en håndfuld forskellige tekster, hvor jeg foretrækker den engelske, da den danske til tider fejloversætter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome.