Afslutningen med Kino og Hermes er en noget sørgmodig proces. Kinos rejse slutter nemlig kun for os som publikum, og man kan forvente at Kino rejser videre og har mange eventyr uden os, og ligeledes før har haft mange vi aldrig kom ind på. Kinos Journeys filosofiske og sørgelige tone er langt mere understreget i disse sidste 3 afsnit, og eksperimenterne bliver lagt på hylden, for at forklare menneskets natur og etik. For hvad er rigtigt at gøre i krig? Hvis to modstandere stopper med at slås, men deres voldelige natur bliver ved, og de sammen bekriger en helt tredje nation der ingen modstand giver bliver ligtallet jo klart reduceret, og er det i virkeligheden så forkert at gøre? Kinos Journey har mange facetter og bud på moralske løsninger som nogle mennesker måske kan blive forarget over, specielt her i slutningen.
Vold er det overordnede tema i disse tre afsnit, for vold er en stor del af et menneskes liv, og det bliver i disse 3 fortællinger uddybet og diskuteret med sit publikum. Du kan være enig i Kinos valg eller ej, men du kan ikke lade være med at tænke over disse 3 fortællinger længe efter de er slukket for. Skæbnen er ligeså et tema i den allersidste episode, som man hurtigt vil kunne kæde sammen med en fra den første DVD. Nogle mennesker hører hjemme et bestemt sted, og vil hellere dø end at forlade dette sted, imens andre er rejsende, og aldrig føler sig hjemme nogen steder. Det er en trist afsked vi tager med Kino, og efter den sidste episode er kørt henover skærmen, er man meget tilbøjelig til at starte forfra, for at få flere detaljer med og et andet, klarerer syn end man havde da det hele gik i gang.
Jeg har beskrevet tegningerne, stemmerne og figurerne til hudløshed i de andre anmeldelser, og på dette plan er der intet nyt i den 4. omgang, det er perfekt og sammenhængende. Musikken består af enkelte toner fra tid til anden, men har en kæmpe betydning i historiens sammenhæng, og passer fint som det monotone, undrende og legende element.
Jeg er blevet fan af Kinos Journey, og som helhed er det blandt de bedste animéserier derude. Selvfølgelig er det ikke for alle, man skal blot være glad for tegnefilmens kunstart og have hovedet det rette sted, og så er der ingen tvivl om at man vil elske denne serie ligeså højt som jeg. Selvom den minder en smule om forgængeren Lain, har den sin egen tone og fortælleteknik, en som jeg aldrig har oplevet før, men alligevel virker bedre end det meste jeg har set før. Vi slutter af med 3 af de mest chokerende afsnit i serien, de er morbide men betydningsfulde. Husk nu at det ikke kun er for underholdningens skyld denne serie er lavet, dette understreger disse 3 afsnit mere end nogen før. Men start for Guds skyld med Volume 1, dette vil hjælpe en del på forståelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome.