Skriv en kommentar
Hovedpersonen i denne afsindige føljeton er deltager Mikael Wulff, der (for)følges i seks dage.
1. dags forhistorie, Wulffs hjerne er blevet åbnet og ekstra blødgjort af en kælen kats tunge.
Og Mikael tænker tilbage på en fest han deltog i engang, og ønsker dermed at efterlyse de venner der deltog i denne fest, som han ikke husker så meget derom.
Mediekongen og kongas stormorgul Jacon Lindenberg (Frank Hvam) skal hjælpe til, og kommer udklædt fra Mandrilaftalens omklædningsrum. Wulff opsøger Lindenborg. Med fiskeøjelinse prøver Jacob (med Kurt Thyboe accent) at provokere Wulffs tabte hukommelse frem. Og uregerlige typer som erotisk wrestler Kyle Bradford (Casper Christensen) m.fl. dukker op. Er det den ægte vare fra gæstelisten til den fest for mange år siden.
2. dag opsøges en arkitekt, der skal lave scenografien til et teaterstykke Wulff har gennemtænkt. Men arkitekten lider af et svært Utzon syndrom, og pønser på revenge, da han som bekendt fik sit projekt afvist, om et operahus i Sydney!
3. dag. Wulff møder Finn Hatam, den liderlige kvindegourmant, der eksekverer i udstansnings områder, som den franske po-po, men har trods sin altoverskyggende interesse, ikke overskredet jomfrustadiet.
4. dag hvor smukke Jytte (mette Horn) beslutter at Wulff skal pustes op på selvtilliden og skaffer Mikael jobbet som terminator. En robot, omvandrende, Pjotr, fransk og defekt, skal termineres, da den har fået for mange menneskelige tilbøjligheder. Men robotten vil leve!
5. dag. Tysk journalist, Claus Adler er i København for at researche på en farlig dødskult, der har Wulffs krop på ønskelisten.
6. dag spadsere Mikael, kl. 10.45 i den mørke ende af et industrikvarter, og møder selveste Mister Kissmeyer med krukker. Denne overfalder Wulff og inviterer ham indenfor i en stor bygning....
Rablende, meget langt ude komik, danner ramme om dette ”kammerspil”, som mangler jordforbindelsen, bare lige for at sætte af igen. Komikken bliver også tabt på jorden, der er lidt lang mellem snapsene, når der så ikke er så meget andet at hente. Mikael Wulff har aldrig haft den mimik, charme og underfundighed som en Hvam, Øgendahl, Anden, Gintberg m.m. Det stivner ligesom lidt i ansigtsmasken på Wulff, og når han selv har hovedrollen driver det noget til jorden. Med Dolph fungerer det anderledes, da flodhesten trods stivnet ansigt, kan tillade sig hvad som helst. Men Wulff er ikke et tøjdyr, og må derfor nuancere sig lidt mere. Men for fans af mandrilaftalen er den et udmærket supplement, en regnfuld tirsdag. Musikken er godt valgt, og grafikken styres med sikker hånd af Morgenthaler.
Ekstra på dvd´en er en ichat mellem Boe og Wulff, som forståeligt nok ikke er forståelig, så på den led er der en god forbindelse her med resten af serien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
