Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For nogle år siden dukkede der en film op ved navn Klassefesten. Et forsøg på dansk komik med tre veletablerede skuespillere, som skulle indgå i et kikset fællesskab og være roden til rod, misforståelser og pinligheder. Det lykkedes i hvert fald i den forstand at filmens plot og karakterer var både pinlige og platte. Faktisk også på et niveau hvor man kan undres over at danskerne faldt pladask for dette koncept. Traileren var det store trækplaster, som skulle lokke folk i biografen, hvilket i den grad lykkes. Men man må også sande at i dette tilfælde var der ikke mere i filmen, end man allerede havde set i traileren. Substansløs falde-på-halen komik, irrationelle situationer og banale replikker. Hold dette op mod et ensemble som, havde de været debutanter, ville have blevet frabedt at medvirke i noget som helst andet siden da. Om man begriber hvorfor Troels Lyby (Anklaget), Nicolaj Kopernikus (Forbrydelsen) og Anders W. Bertelsen (Mifunes Sidste Sang) har læst manuskriptet og tænkt: Det er helt sikkert et hit, dette her. Ikke desto mindre kan de ske at have ret, på samme plan som folk der investerer i SmukFest-billetter uden at der er frigivet et eneste musikalsk trækplaster. Er du først nået forbi billetskranken, så er der ingen vej tilbage. Pengene er tabt, uanset om du så udvandrer efter 5 minutter i frustration over ikke at have fået den ønskede vare. Filmene har i hvert fald så rigeligt indtjent sit budget, men for blot at bidrage med en sølle omgang. Faktisk lidt i stil med de fortærskede og intetsigende masseproduktioner af Far Til Fire og Min Søsters Børn follow-ups, der indynder sig i skolernes ferier, og slår sig op på hygge, men som er lige så tomme som en udtørret brønd.
Præmissen blev blot værre i film 2 med undertitlen Begravelsen. Her ville man lige samle slænget igen og vride ussel mammon ud af en fyldt snotklud. Og lad mig bare afsløre at det ikke er blevet meget bedre i tredje omgang tåbeligheder. Filmens knudepunkt er Andreas som skal være gudfar til en barnedåb. Han føler dog ikke at der er prestige i at møde frem som single, så derfor melder han og vennerne Niels og Thomas sig på en højskole for singler. Med sig har de Andreas’ far som er endt som en upopulær grøntsag, og derfor må finde sig i at blive mishandlet i en hestetrailer og siden nærmest endt på et lejrbål under en scoreseance. Her er patter, numser og kikkertundersøgelser i gummidillere og alskens andet pjat. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvem filmen er henvendt til. Teenagerne vil finde de midaldrende mænd enten grotesk latterlige eller som en slags usuccesfulde wanna-be Frank og Casper – jævnaldrende vil tænke at de er overspillede og nederdrægtige – pensionister ville nok bare slukke! Klassefesten 3 og dens jagt på et vådt hul er både ulækker og meget lidt sjovt. Lad mig henvise til sort satire fra Britannien, hvis dette skal lykkes, eller blot den langt mere vellykkede Alle For (En, To, Tre) trilogi, som tilmed har et manuskript bag. Klassefesten 3 forekommer at være en idébank at irriterende dumheder stillet i kø, hvor man så bare har sat nogle rammer ind i et prætentiøst miljø. Glade amatører fra hjemmevideodagene kunne have gjort et bedre job!
Klassefesten 3 bidrager med absolut intet, og man håber i sit stille sind at festen nu er forbi, når nu heller ikke det tredje forsøg virkede. Jo, der er enkelte morsomme momenter, men når man i sidste ende ikke kan inddrage det i en rationel sammenhæng, så er det med store typer LIGEGYLDIGT. I en tid hvor dansk film igen udmærker sig, så er det på sin vis beskæmmende at man ikke kan drage det videre og bedre. Komediegenren er svær, men der skal åbenbart ikke meget til at underholde den danske stand af biografgængere, i stil med vores udprægede flokdyrsmentalitet med at skulle se dansk-producerede serier søndag aften og igen ganske ukritisk vurdere det som kvalitet, uden at tjekke alternativerne, når nu ellers tv-serieproduktionerne aldrig har stået stærkere.
Filmen skal dog have en stjerne mere end hvad denne signatur ville have givet Begravelsesfilmen, nemlig blot en enkelt. Samtidig kan jeg så med sindsro se tilbage på en anmeldelse af den første film, som fik en 3’er. Derfor må forhåbentlig sidste kapitel score 2 stjerner.
Bonusmaterialet er omtrent lige så pinligt. En trailer og en (hold nu godt fast) 1 minutters bag om kameraet klipsekvens. På ingen måde imponerende, og faktisk bare irriterende og intet andet end det rene fyld.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
