Skriv en kommentar
Der er ikke noget High School Musical her. En klasse i det social præget forstads provins til Paris, er François Bégaudeau klasselæren, der underviser i fransk.
Formålet er at eleverne kan komme ud af forældrenes skygge, undslippe deres sociale arv.
I modsætning til mange af sine kollegaer prøver François at møde sine elever i øjenhøjde. Men fordomme mod almen disciplin, og deres fælles indbyrdes spil, der er med til at holde hinanden nede, i forsøget på at være cool, og ikke slaver af systemet, bringer klassen på koalitions kurs.
Bevidst lader han undervisningen køre at sporet, for både at lære sine elever at kende, og imødekomme deres spørgsmål. Han fastholder derved deres interesse, og for bragt nye emner på tapetet.
Men flere har deres egne problemer, som bunder i mismod, savn og respekt som de ikke møder særligt ofte.
En dag under en ophøjet debat i klassen, kører han selv af sporet, hvilket får konsekvenser for både ham og eleverne.
Filmen er et stykke dokumentar kunst, der skildrer en klasse gennem et almindeligt skoleår. Den foregår kun på skolen, og tager bl.a forældremøderne, selve klasseundervisningen, frikvartererne, og lærermøderne (hvor bl.a. strafudmålingen kronisk ligger på dagsordenen).
Læreren François, der spiller sig selv, og også har skrevet bogen ”Klassen”!, styrer undervisningen, men kun fordi han bruger sproget og anvender det på et subtilt plan, afvæbner han de mest oprørske elementer i klassen. Lige indtil den dag hvor han bruger et skældsord, og derved bliver sproglig impotent.
Filmen viser, at trods mandsmod og menneskekærlighed, er det et dilemma at skulle demokratisere en klasse, hvor bagagen er så tung, at den kræver nytænkning. François manglede evnen til at trække de opgivende elever op i niveau, selvom flere vidste gode evner i smug.
Man føler sig som en flue på væggen, spillet er helt fænomenalt. Ingen er uddannet skuespillere, alle spiller sig selv, og improvisationen og det impulsive er virkelig slået igennem og skabt magi.
Laurent Cantet (”Mod Syd”, Human Resources” m.fl.) har med denne film ”Entre Les Murs” (”Inden For Murene”/”Klassen”) markeret sig som en af de mest banebrydende nye franske instruktører.
Filmen vandt De Gyldne Palmer, som den første franske film i over 20 år. Mon ikke den også løber med en Oscar for bedste ikke amerikanske film i år.
