Vi møder Acacia (Paprika Steen), som tror på alternative helbredsmetoder. For hende er det ganske normalt at give akupunktur, mærke folks aura og aflæse folks kaffekop. Det er også hendes alternative metoder, der har skaffet hende et værelse på den lukkede afdeling, da en af hendes patienter kom meget slemt til skade og retten vurderede, at hun skulle have en psykiatrisk udredning.
Acacia tror, at hun bare skal forbi den lukkede afdeling og udfylde et skema, men Acacia bliver overrasket, da hun finder ud af, at det kommer til at tage et par uger eller mere. Acacia tager ikke medicin og allerede her får hun den første konflikt med Dr. Bergstrøm (Ole Boisen). Men Acacia prøver at få det bedste ud af situationen, og vil sprede lidt glæde til de andre patienter.
Dr. Bergstrøm bliver hurtig træt af Acacia og har en stor trang til medicin. Acacia blander sig alt for meget i de andre patienters behandling. Hun råder Mikael (Mick Øgendahl) til at udskrive sig selv og skrifter både patienter og personalens navne.
Kolbøttefabrikken er alt andet en sjov. Humoren er direkte plat og filmen er meget forudsigelig. Det hele virker meget forhastet som om, at der skulle tages nogle beslutninger meget hurtigt.
Mia Lyhne spiller en sygeplejerske ved navn Anette, dog bliver det ændret til Aloha Pelikan, og som mange af Mia Lyhnes andre roller, er hun en stille grå, forvirret, kikset lille mus. Det eneste der trækker filmen op er Paprika Steen, som er fantastisk og som passer perfekt til rollen som den lidt skøre Acacia.
Kolbøttefabrikken er endnu et dansk forsøg på at lave en komedie, men som desværre kommer til at ende i glemmekassen.