Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Man behøver ikke nødvendigvis tage til Afghanistan eller Irak for at komme i krig. Alle der har stiftet bekendtskab med skolesystemet har også i et eller andet omfang stiftet bekendtskab med mobning. Hvad enten det er en selv eller andre det går ud over, så er der ingen tvivl om at krigszoner også kan findes i skolegårde.
Mobning er et vedvarende og vigtigt emne, der behandles med finesse af de to spanske instruktører José Corbacho og Juan Cruz i den medrivende film Kujoner.
Skiller du dig ud fra mængden er du et oplagt mobbeoffer, og drengen Gaby, der har ildrødt hår står nederst på den sociale rangstige. Den lede knægt Guille og hans håndlangere kalder Gaby for Guleroden, og dagene står på grov mobning og tørre tæsk.
Hjemme får Gaby ikke megen opbakning af forældre der har travlt med deres eget liv og Gabys lillesøster. Da Gaby en dag slår igen efter en specielt grov episode, bortvises han midlertidigt fra skolen, men han vender tilbage med en plan, godt hjulpet af en venlig pizzabager.
Kujoner beskæftiger sig med et tema, de fleste kan forholde sig til, og det gøres på en fremragende facon. Selv om mobning langt fra er noget nyt tema, så må menneskets iboende ondskabsfuldhed aldrig glemmes, selv i en så forholdsvis lille målestok.
Vi forstår den ufattelige smerte Gaby gennemlever og det helvede skolen og livet er for ham på grund af Guille og hans bande. Det er nærværende og glimrende fortalt.
Gaby spilles fremragende af den unge Eduardo Garé, der øjeblikkeligt fanger ens sympati og gør fortællingen nærværende og nuanceret.
Filmen kan ses af såvel voksne som børn, og især de sidste bør se den for at forstå.
Makkerparret Corbacho og Cruz har tidligere lavet den udmærkede film Tapas, men med Kujoner kravler de ind i det gode selskab med en demonstration af en dyb forståelse for skildringen af både den gode fortælling og den vigtige.
Titlen Kujoner kan ikke blot hæftes på drengebanden, men Gaby selv og også alle de voksne, der vender blikket den anden vej, på trods af at en drengs trængsler er lige foran dem.
Kujoner er en fin lille fortælling om ensomhed, forståelse, ondskab og menneskets tilsyneladende usvigelige trang til at kue dem, der ikke retter ind.
Kujoner lander på solide fire stjerner, og grunden til at det ikke bliver til mere, skyldes at instruktørerne begår adskillige narrative fejl, der sine steder får filmen til at virke usammenhængende og det trækker ned i troværdigheden.
Alligevel en film, der bestemt er værd at se.
PAN Vision.
