K (Sonja Richter) er en berejst modefotograf, som en dag møder drømmemanden i bogstaveligste forstand. Maciek er underviser på et universitet sammen indleder de et hedt forhold i hemmelighed for deres respektive familier derhjemme. Men hvad sker der når drømme bliver til mareridt?
Per Fly skifter sin socialrealistiske stil fra Bænken, Arven og Drabet ud, med et tidløst erotisk drama om kærlighedens forblindende skæbne. I et melankolsk univers slæbes vi igennem forbudte lidenskaber, seksuelle fantasier og en verden, hvor vi kan være i tvivl om hvad der er drøm og hvad der er virkelighed. Hovedrollen K møder i bogstaveligste forstand sin drømmemand på en café i Paris, og selvom de begge er gift og har børn, opstår der et erotisk forhold mellem dem.
Man kan sige at Per Fly har skabt sin ”Last Tango i Paris” med Bertoluccis erotiske frækhed og drømmende fantasier, men manglende hans stærke psykoanalytiske mesterlighed. Der er klare paralleller mellem de to film i form af den beskidte sex, de seksuelle ydmygelser og Ks forblindende besættelse af Maciek. Da det er en europæisk film, er det erotiske mere eksplicit end de amerikanske film nogensinde ville have tilladt og Sonja Richters krop bliver udstillet ligeså meget som de modeller, hun tager billeder af i filmen.
Hele filmens centrum er Sonja Richters K, som er filmens overskyggende mest interessante karakter. I sin besættelse af sin drømmemand, virker det som om hun opererer ud fra Heat’s Neil McCauley princip om, ikke at være knyttet til noget, man ikke er villig til at forlade indenfor 30 sekunder. Hun er villig til at leve i Macieks krakeleret arbejdslejlighed på en madras på gulvet, frem for at være en del af hendes mand og datters liv. Men den forbudte kærlighed gør hende uarbejdsdygtig, distræt og ustabil, hun får sværere ved at accepterer, at hendes drømme ikke bliver virkelighed.
Men den tilbagevendende drøm om Maciek der kaster sig i døden, er sandsynligvis med til hendes brutale besættelse af ham, der fører til ynkelige forsøg på at overvinde ham og få ham til at kaste sig i hendes arme. K overvejer sjældent konsekvenserne af hendes handlinger.
Det er sikkert af økonomiske fordele af filmens handling er rykket til Frankrig og Polen, for historien kunne lige så godt have foregået i dagens København. Det kan nemlig godt være lidt anstrengende at det kun er ikke-engelsktalende skuespillere som snakker engelsk med gebrokken accent. Men til gengæld er de medvirkende godt castet til rollerne.
Filmen mister momentum hen imod slutningen, da det kreerede univers, hvor drømme og virkelighed afløser hinanden i fængslende virvar, tones ned, og det hele bliver mere et klassisk firekantsdrama. Men billederne og musikken kan nydes i fulde drag og Sonja Richters præstation bærer filmen det meste af vejen hjem. Hendes bedste præstation til dato. Kvinden Der Drømte Om En Mand er et lille stykke kransekage, som desværre mangler glasuren. Vi har dog ikke brug for Manden Der Drømte Om En Kvinde som efterfølger, mere Hr. Fly tilbage i Danmark hvor han laver nogle af Danmarks bedste filmdramaer.
Ekstra materiale: 1/6.
3 ultrakorte Per Fly interviews, trailer, tvspot.