Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, ja, og hvorfor nu det? Vi følger Pepa, der lægger stemme til diverse filmprojekter. Pepa har rod i kærligheden, da hendes kæreste forlader hende. Historien udspiller sig således over et par få dage, hvor Pepa desperat prøver at holde fast i kæresten. Imidlertid lader dette sig ikke gøre. En dag møder Pepas veninde op, hun er rodet ind i en noget tåget terrorgruppe, der måske/måske ikke eksisterer. OG for at det ikke skal være løgn kommer eks-kærestens dreng, Carlos (Antonio Banderas) fra et tidligere ægteskab også forbi. Han skal kigge på Pepas lejlighed, der er sat til salg. Med sig bringer han sin kone….Og pludselig kommer også eks-kærestens eks-kone…Til sidst kommer to betjente, der undersøger noget omkring terrortingen. Pepas lejlighed bliver altså proppet med mærkværdige folk.
Som det forhåbentlig lader sig se af ovenstående beskrivelse, er ”Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud” en forviklingskomedie, der har Pepa i centrum. Absurd og morsom, bidende og smuk. Som altid bruger Almodovar et helstøbt filmsprog, der kreerer en overflade med en dyb underskov af undertrykte følelser. Filmen er ikke noget mesterværk, men den er en god og anderledes oplevelse, der forfører os videre ind i Almodovars mærkværdige univers.
Som altid er dialogerne veloplagte, mens handlingen perforerer filmens ramme. De sjove episoder ligger i tråd med farcekomediens genrekonventioner og balancerer på kanten af det utroværdige og latterlige. F.eks. er der en gennemgående taxachauffør, som Pepa altid render ind i, når hun enten skal forfølge nogen, eller nå noget meget hurtigt. Taxachaufføren er en sjov karakter, der skiller sig ud fra den normale chauffør. Og sådan er det hele vejen igennem, massere af skæve karakterer og massere af absurditet.
Med ”Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud” ramte den egenartede Almodovar et bredere publikum og skabte således grobuden for at nå længere, end den mindre skare af filmfanatikere, der dyrkede hans kompromisløse og meget skæve film. Hovedsageligt fik Almodovar tag i et kvindeligt publikum, der var stærkt tilfreds med at se en kvindelig protagonist agere i et absurd univers. Filmhistorien er med instruktører som Woody Allen befolket med en massiv masse af selvoptagede mandlige hovedroller, og filmen her udmærker sig først og fremmest ved at føre den kvindelige karakter fra sekundær til primær synsvinkel bærer. Og endnu en gang viser Almodovar med filmen, hvilken storartet personinstruktør han er. De sædvanlige Almodovarskuespillere bidrager således endnu engang til kreationen af en filmkarriere, der udmærker sig ved at have forbindelserne mellem de forskellige film.
Så er du en kvinde på randen af et nervøs sammenbrud, er du filmelsker, eller er du bare en grinebider, der kan lide facer, så er også denne Almodovarfilm fra 1988 bestemt værd at investere i.
Udgivelsen af ”Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud” er blot en af de mange af Almodovars film, som Sandrew Metronome sender på gaden i anledningen af udsendelsen af DVDudgaven af Almodovars seneste fabelagtige film ”Dårlig Dannelse”, der havde biografpremiere i Danmark Oktober, 2004.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.’’
